Hvad tjener en gymnasielærer?

Her får du et samlet overblik over de gældende lønforhold for gymnasielærere – herunder reglerne for lønfastsættelse, tillæg og indplacering på tværs af skoletyper og ansættelsesformer.

På denne side finder du:

  • Et overblik over gymnasielærerens startløn, løntrin, pension og adjunkt/lektortillæg. 

  • De gældende løntabeller for almene gymnasier og erhvervsgymnasier

  • Indhold om undervisningsanciennitet og undervisningserfaring 

Hvad er din startløn som gymnasielærer?

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Startlønnen for en gymnasielærer er minimum kr. 39.727 pr. 1. november 2025​.

Udover den angivne løn aftales yderligere tillæg lokalt på skolerne.

​Tiltræd ikke en stilling - eller sig ikke en evt. nuværende stilling op - før lønnen er aftalt for den nye ansættelse. Det er din tillidsrepræsentant, der skal forhandle evt. løntillæg for dig som nyansat. 
Se hvem der er din tillidsrepræsentant

​Du kan finde ud af, om den løn du får, ligger på niveau med andre gymnasielæreres løn med GL's lønberegner

Stx, hf-kurser og VUC

Lærere ansat på almene gymnasier (stx), hf-kurser og VUC (gymnasial undervisning) har som minimum følgende månedsløn (afrundet):

  Trinløn Adjunkt/lektor-tillæg Samlet Pension 18,07% I alt
1. år ​29.692 3.956 33.647 6.080 39.727
2. år 29.692 3.956 33.647 6.080 39.​727
3. år 29.692 5.205 34.896 6.306 41.202
4. år 34.106 5.205 39.310 7.103 46.414
5. år 34.106 5.205 39.310 7.103 46.414
6. år 36.180 5.205 41.385 7.478 48.863
7.+ år 36.180 7.547 43.727 7.901 51.628

(NB: tal følger løntrin for cand.mag/scient)

Erhvervsgymnasier

Lærere ansat på erhvervsgymnasier (hhx/htx/eux) har som minimum følgende månedsløn (afrundet):

  Trinløn Adjunkt/lektor-tillæg Samlet Pension 18,07% I alt
1. år 29.692 3.956 33.647 6.080 39.727
2. år 29.692 3.956 33.647 6.080 39.727
3. år 32.000 5.205 37.205 6.723 43.928
4. år 34.106 5.205 39.310 7.103 46.414
5. år 36.180 5.205 41.385 7.478 48.863
6. år 36.180​​ 5.205 41.385 7.478 48.863
7.+ år 36.180 7.547 43.727​ 7.901 51.628

(NB: tal følger løntrin for cand.mag/scient)

 

Har du undervisningserfaring?

Undervisningsanciennitet opgøres på baggrund af undervisning på gymnasialt eller højere niveau, hvor du selvstændigt har haft ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisningen – herunder evt. eksamen.

Undervisningserfaring fra fx universitet og professionshøjskoler kan medregnes, hvis du har haft dette ansvar. Det gælder typisk ansættelser som undervisningsassistent, ph.d.-studerende samt adjunkt/lektor. Ansættelse som instruktor, øvelsesvejleder mv. tæller ikke med.

Ved ansættelsen indplaceres du i adjunkt-/lektortillægsforløbet efter det antal år, du har undervist på gymnasialt eller højere niveau.

Akademisk anciennitet uden undervisning medregnes i trinlønnen, men ikke i adjunkt-/lektortillægget.

Eksempler:

  • En kandidat med 3,5 års akademisk ansættelse uden undervisning indplaceres på løntrin for 4. år og adjunkt-/lektortillæg for 1. år.

  • En nyuddannet kandidat med 2,5 års undervisningserfaring under studiet indplaceres på løntrin for 1. år og adjunkt-/lektortillæg for 3. år.

Løntabeller

Vil du vide mere om lønnen for gymnasielærere, kan du her læse de uddybede løntabeller.

Vil du blot have et hurtigt overblik over hvad du tjener som gymnasielærer, kan du se tabellen ovenfor. Gældende løntabel almene gymnasier

Udover trinløn og adjunkt/lektor-tillæg på stx følger også fagtillæg for undervisning i visse fag, jf. GL-overenskomsten §8.

Gældende løntabel erhvervsgymnasier

Har du brug for hjælp?