Gode råd til eksamensplanlægning

Mange lærere efterspørger besked om eksamensbelastningen så tidligt som muligt. Selv om eksamensudtrækket skal holdes hemmeligt frem til offentliggørelsen af eksamensplanen, er det helt op til 2 uger før eksamensperiodens begyndelse en del steder muligt at give besked om arbejdsbelastningen i et såkaldt 'prikskema' – dvs. en individuel arbejdsplan for den enkelte lærer, der ikke afslører de enkelte begivenheders karakter, men blot viser, hvornår der er planlagt en arbejdsopgave.

Alligevel er det mere end halvdelen af lærerne, der først kender deres planlagte arbejdsopgaver ved begyndelsen af eksamensperioden. Det skaber problemer – fx i forbindelse med forberedelsen til de første eksamener, andre arbejdsopgaver i eksamensperioden eller planlægningen af familielivet.

For nogle lærere kan der opstå behov for at vide, om en varslet arbejdsopgave kræver en længere rejse eller evt. overnatning. Skolen bør overveje, om man vil videregive den relevante information til lærere, der ønsker den.

Hvis der ikke allerede udsendes prikskemaer eller lignende til skolens lærere, kan det altså med fordel gøres så tidligt som muligt.

Nogle lærere oplever, at de slet ikke trækkes ud til censuropgaver. Andre oplever, at det kun sker i et af deres fag, mens andre igen oplever at blive udtrukket til alt for mange censuropgaver.

Det kan skyldes, at de pågældende lærere står registreret forkert eller mangelfuldt i ministeriets eksamenssystem - fx i forhold til fag eller ansættelsesgrad - og derfor ikke indgår korrekt i udtrækket af censorer. Det er alene skolerne, der kan sikre, at deres lærere er indberettet korrekt forud for udtrækket.

Det er muligt at friholde lærere fra censorarbejde på enkeltdage. Det kan fx være en god idé at friholde lærere fra censur dagen før og dagen efter, at de har haft en krævende opgave som eksaminator eller andet på hjemmeskolen. Det kan i særlig grad være relevant i forhold til uerfarne lærere, lærere på deltid eller lærere, hvor private eller sundhedsmæssige forhold spiller ind.

Indberetningen af sommereksamens friholdelser sker fra midten af marts til begyndelsen af april.

En del censorer har indtil for nyligt oplevet at blive sendt ud til mundtlige eksamener med mere end tre timers transporttid til mindre end fem eksaminationer.

Den type ressourcetunge udsendelser kan ofte undgås gennem hensigtsmæssig planlægning, så eksamensbegivenheden fx afholdes i sammenhæng med andre eksamener i faget. 

Når censor skal rejse langt for at nå frem til eksamensskolen, kan det ofte være en fordel at begynde eksamen lidt senere på morgenen end normalt. Det kan spare en skole for udgifterne til en overnatning på et nærliggende hotel eller udskyde afrejsetidspunktet, så censor ikke bliver unødigt stresset eller mister koncentrationen pga. træthed senere på dagen.

En eksamensdag kan være en meget intens arbejdsdag – særligt hvis der kun planlægges med en frokostpause. En del lærere ønsker sig korte planlagte pauser i løbet af dagen, så både koncentrationen og tidsplanen kan holdes hele dagen.

De planlagte korte pauser er dermed en fordel både i forhold til lærernes arbejdsvilkår og elevernes eksamen.

Mange lærere oplever problemer med det fysiske arbejdsmiljø under eksamen. Problemerne knytter sig i særlig grad til dårlig luftkvalitet og store temperaturudsving i eksamenslokalet, men støj fra arbejdende håndværkere forstyrrer også ofte afviklingen af eksamen.

Det kan derfor være nyttigt at koordinere lokaleanvendelsen til eksamen med ansvarlige for eventuelle bygnings- eller vedligeholdelsesarbejder.

Næsten en tredjedel af lærerne i GL's undersøgelse havde oplevet, at retningslinjerne, for hvordan de skulle agere i tilfælde af snyd, var uklare, mangelfulde eller helt fraværende. Der er derfor god grund til at informere lærere og censorer inden eksamensperioden. Nye lærere eller censorer kan have brug for at blive særlig grundigt informeret.​