GL udarbejder løbende lønstatistik på baggrund af
lønoplysninger fra skolerne
GL's lønstatistik er baseret på lønoplysninger indsamlet af tillidsrepræsentanter og dækker aktuelt ca. 50% af skolerne. Statistikken opdateres løbende.
Her finder du gennemsnitslønninger for pædagogiske ledere og chefer under rektorniveau på den gældende chefaftale.
Om brug af lønstatistikken
Lønstatistikken findes i to varianter for fuldtidsansættelse:
-
Årsbrutto, som angiver den årlige løn inkl. pensionsbidrag og særlig feriegodtgørelse.
-
Månedsløn, som angiver den faste månedlige løn før skat.
Uregelmæssige ydelser som forskudttidstillæg, overtidsbetaling mv. indgår ikke i statistikken.
Ved sammenligning med andre personalegrupper eller den generelle lønudvikling er det vigtigt at være opmærksom på, at lønstatistikken kun viser et øjebliksbillede.
Skal tallene bruges i en konkret lønforhandling eller ved nyansættelse, skal lønoplysningerne derfor fremskrives til det tidspunkt, hvor de anvendes. Det betyder, at lønniveauer og gennemsnit reguleres procentuelt for at give et retvisende sammenligningsgrundlag.
Lønforhandling
Lønstatistikken er et centralt redskab ved forhandling af lokale tillæg.
Med lønstatistikken kan du sammenligne:
-
din egen løn og lønudvikling sammenlignet med andre skoleformer
-
lønniveauet på din skole sammenlignet med det generelle lønniveau for gymnasielærere
-
lønudviklingen på din skole sammenlignet med den generelle anciennitetsmæssige udvikling
Hvis du vil have indblik i de lokale lønforhold på din skole, kan du kontakte din tillidsrepræsentant. Med den lokale lønstatistik kan du få et overblik over lønindplaceringer og se forskelle mellem lærere og grupper på skolen.
Lokalløn på din skole
Læs mere om lokal løn, herunder hvordan lønnen fastsættes lokalt, hvilke tillæg der kan gives, og hvordan lokale lønforhandlinger indgår.
Har du brug for hjælp?
-
Gymnasielærerne
Sekretariatet