På denne side finder du:
- Regler for tidsbegrænset ansættelse, herunder krav om ansættelsesbrev.
- Løn- og ansættelsesvilkår for det almengymnasiale område (stx, hf, VUC).
- Løn- og ansættelsesvilkår for det erhvervsgymnasiale område (hhx og htx).
Tidsbegrænset ansættelser - vikar
En række af GL's medlemmer bliver ansat tidsbegrænset - altså stillinger med en slutdato for ansættelsen. Ofte drejer det sig om årsvikariater, som typisk varer ét år, men også kortere ansættelsesperioder er en mulighed.
Ved tidsbegrænsede ansættelser for en periode, der er længere end én måned og med en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer om ugen, skal du have et ansættelsesbrev. Du læse mere om ansættelsesbrevet her:
Hovedparten af de ansatte ved gymnasierne (stx, hhx og htx), samt hf og studenterkurser er ansat tidsubegrænset (fastansat), men overenskomsterne giver skolerne mulighed for at oprette vikarstillinger. Et vikariat varer ofte et år (årsvikariat), men kan også være af kortere varighed.
Reglerne for tidsbegrænsede ansættelser varierer mellem uddannelsesområderne. På det almengymnasiale område (stx, 2-årigt hf, studenterkursus og hf på VUC) gælder ét regelsæt og på det erhvervsgymnasiale område (hhx og htx) et andet regelsæt. De to områder behandles derfor særskilt nedenfor.
I begge tilfælde har reglerne baggrund i EU-direktivet om beskyttelse af ansatte, der ansættes tidsbegrænset. Reglerne skal sikre, at der ikke sker misbrug af midlertidige ansættelser eller diskrimineres i forhold til ansatte i tidsubegrænsede stillinger (i daglig tale fastansatte).
Tidsbegrænset ansættelse på det almene gymnasium, VUC, studenter- og hf-kurser
På det almengymnasiale område er løn- og ansættelsesvilkårene aftalt i GL-overenskomsten, som er indgået mellem GL og Finansministeriet. Overenskomsten dækker statslige, selvejende gymnasier og kurser, private gymnasier samt Skt. Annæ Gymnasium (altså alle steder hvor der er stx og hf).
Overenskomsten gælder også for tidsbegrænset ansatte (vikarer). Der gælder særlige regler for oprettelse af tidsbegrænsede stillinger, og ansættelsen altid skal være begrundet i objektive forhold.
Du kan læse hele GL-overenskomsten
Ofte stillede spørgsmål
Tidsbegrænset ansættelse på HHX og HTX
For gymnasielærere på hhx og htx er løn- og ansættelsesvilkårene fastlagt i AC-fællesoverenskomsten, som er en aftale mellem flere akademikerorganisationer og Finansministeriet.
Overenskomsten dækker som udgangspunkt også tidsbegrænset ansatte, men på erhvervsgymnasierne er der også mulighed for timelønsansættelser. Se nedenfor under "Hvornår kan jeg blive ansat på timeløn?".
Du kan læse hele AC-fællesoverenskomsten
Ofte stillede spørgsmål
Du kan læse overenskomsternes bestemmelser for tidsbegrænsede ansættelser her:
Har du brug for hjælp?
-
Charlotte von Bülow