Arbejdstid

Hvordan opgøres min arbejdstid som gymnasielærer?

​​​​​​​​​​​​​​Gymnasielærere skal som alle andre på det danske arbejdsmarked arbejde ca. 1924 timer om året, fratrukket ferier og helligdage. Det er bare sværere at opgøre lærernes arbejdstid, fordi den ikke er fordelt med 37 timer pr. uge, men skal give 37 timer i gennemsnit pr. uge hen over et år. Med andre ord er gymnasielærere ansat på en årsnorm. Derfor er det nødvendigt, at der lokalt tages stilling til, hvordan arbejdstiden opgøres.

Hvad er reglerne for arbejdstid i følge min overenskomst?

Overenskomstens udgangspunkt er, at gymnasielærere tidsregistrer deres arbejdstid.

Fordelene ved tidsregistreringen er:

• at man ved de kvartalsvise godkendelser af tidsforbruget kan sammenligne ledelsens planlægning og den belastning som den enkelte lærer oplever 
• at kvalificere skolens planlægning
• at kunne justere den enkelte lærers arbejdsplan i løbet af året
• at tidsregistreringen giver den enkelte lærer et redskab til at styre egen arbejdstid
• at den kan medvirke til at være et værn mod det grænseløse arbejde
• at danne grundlag for evt. merarbejde ved årsnormens opgørelse

Det konkrete tidsregistreringssystem, som anvendes på det enkelte gymnasium, kan variere, men GL anbefaler et simpelt 'komme-gå-system'. Her registreres, hvornår arbejdet påbegyndes, uanset om det er på skolen eller andre steder, og hvornår det afsluttes.

De kvartalsvise godkendelser af tidsforbruget, som blev indført ved OK21, giver mulighed for en dialog mellem ledelse og lærer om, hvorvidt  der er behov for at justere arbejdsplanen. Er der et sådant behov skal der konkret anvises, hvordan dette skal ske.

Ved OK24 blev det præciseret, at ved de kvartalsvise godkendelser af tidsforbruget skal man se på eventuelt behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

Man skal være klar over, at tidsregistreringen alene måler arbejdstiden. Belastningen i lærerjobbet kan være forskellig, og det afspejler tidsregistreringen ikke. Dette skal man være opmærksom på og håndtere på andre måder.

Lokale aftaler om arbejdstid

Overenskomsten åbner mulighed for, at der indgås en aftale eller en delaftale mellem tillidsrepræsentanten og skolens ledelse, der erstatter tidsregistreringen helt eller delvist.

Aftaler har altid karakter af, på den ene eller anden måde, at indkredse de ressourcer, der anvendes til lærerarbejdstid og fordelingen af disse. Aftaler kan dække alle arbejdsopgaver eller blot nogle af de opgaver, som lærerne typisk løser i løbet af et år. Aftaler kan f.eks. bestå af klassiske elementer såsom aftalt tid til undervisning, forberedelse, rettetid og øvrige opgaver, og der kan være aftaler af mere retningsgivende karakter. Typisk kan de sidste f.eks. indeholde principper for prioriteringen af ressourcerne til undervisning og kriterier for fordeling af arbejdsopgaver, planlægning og arbejdstilrettelæggelse. 

Det er vigtigt i denne forbindelse at sammenholde det værn, som tidsregistreringen og den kvartalsvise godkendelse af denne giver i forhold til de muligheder, en aftale eller en delaftale realistisk kan give.

Der er således få centrale regler om læreres arbejdstilrettelæggelse. Lærernes indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen er meget forskellig fra skole til skole, og der vil også være forskellig prioritering fra lærer til lærer. Derfor er det vigtigt, at I sætter jer sammen og drøfter, hvilke forhold i arbejdstidsplanlægning og udfoldelsen af denne I lægger størst vægt på.  Tillidsrepræsentanten er en vigtig person i denne forbindelse.

Arbejdstid og jævn arbejdsbelastning

Lærerarbejde tilrettelægges med en tidshorisont på et helt år, og der vil typisk være større eller mindre udsving i arbejdsbelastningen. Der vil være planlagte perioder, fx efterårsferie, vinterferie o.l., hvor elever og kursister ikke har undervisning eller anden aktivitet. Det betyder også, at lærerne her har mulighed for, efter perioder med stor arbejdsbelastning, at nedbringe den samlede arbejdstid ved at arbejde mindre, eller at holde helt fri. Det samme kan for nogle lærere gøre sig gældende i eksamensperioden.

Oplever du en ujævn arbejdsbelastning indgår dette som en del af den fortløbende dialog med ledelsen. Ledelsen skal sikre at du har overblik over din arbejdsbelastning hen over året.

Arbejdstid og studierejser

Hvis der ikke lokalt er aftalt en akkord mellem tillidsrepræsentanten og skolens ledelse om studieture, skal arbejdstiden registreres på selve rejsen og under opholdet på rejsemålet.

Der skelnes i overenskomsten mellem rejsetiden og den øvrige tid, der anvendes.

Rejsetiden kan højst medregnes med 13 timer pr. rejsedøgn.

Desuden medregnes tid til faglige aktiviteter samt anden tid, hvor en eller flere af lærerne skal være sammen med eleverne eller skal stå til rådighed for eleverne på rejsemålet (typisk aften/nat).

Det er ledelsen, der bestemmer i hvor høj grad lærerne står til rådighed udenfor det fastlagte program. GL anbefaler, at dette afklares, inden studieturen påbegyndes, samt at elever og forældre på forhånd orienteres.

Arbejdstid og årsopgørelse 

På mange skoler afsluttes normperioden i foråret eller ved overgangen til det nye skoleår 1. august. For andre skoler følger normperioden kalenderåret.​ Ved den årlige opgørelse af arbejdstiden skal den enkelte lærer, inkl. ferie, fridage samt andet fravær med løn have registreret 1.924 timer.

På skoler med arbejdstidsaftaler vil det normalt fremgå af aftalen, hvorledes eventuelt merarbejde skal håndteres. Tillidsrepræsentanten vil kunne vejlede om den lokale aftales indhold.

På skoler med tidsregistrering er det tidsregistreringen, der viser, om der er merarbejde.

Overenskomsterne indeholder bestemmelser om betingelser og formkrav for merarbejdets opgørelse og honorering:  

Skolens ledelse skal på baggrund af lærerens skriftlig redegørelse, tage stilling til, om de kvalitative og kvantitative betingelser for at yde godtgørelse for merarbejde er til stede. Det er på den baggrund ledelsen, der fastsætter merarbejdets omfang. Med til baggrundstæppet for denne procedure skal nævnes, at ledelsen ved de fire kvartalsvise godkendelser har haft mulighed for at tilpasse lærernes arbejdstid.

Merarbejde skal så vidt muligt honoreres i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 %. Afspadseringen skal normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort. 

Merarbejde kan også udbetales med tillæg af 50 %.