GL-arbejdet foregår ofte i en organisatorisk ramme, som kan ligge et stykke fra skolens hverdag. Derfor er dialog, forklaring og videndeling vigtige, hvis arbejdet skal give mening for kollegerne på lærerværelset – både når det gælder, hvad GL arbejder med, og hvor grænserne for GL’s indflydelse går.
Tillidsrepræsentantens arbejde står stærkest, når det er forankret i et aktivt kollegialt fællesskab. På den enkelte skole danner lærerne derfor en GL-klub, som fungerer som baggrundsgruppe for tillidsrepræsentanten. Klubben er rammen for fælles drøftelser, for interesse i GL-arbejdet på skolen og for at fastlægge de forhandlingsmandater, som tillidsrepræsentanten går videre med.
GL har udarbejdet nogle vejledende vedtægter for GL-klubberne, som kan bruges som fælles udgangspunkt for organiseringen på den enkelte skole.
Se de
Inspiration til klubmøder
GL har udarbejdet inspirationsmateriale til mere involverende klubmøder. Materialet giver forslag til, hvordan kollektive udfordringer kan drøftes og håndteres i fællesskab, og hvordan klubmødet kan bruges til at skabe fælles retning, ejerskab og handling.
De svære emner
GL har i samarbejde med organisationskonsulent i FLOK, Nanna Munk, produceret tre korte læringsvideoer, som skal støtte dig som tillidsrepræsentant i at facilitere fælles samtaler om svære emner i lærergruppen.
Videoerne fokuserer på selve processen omkring dialog og facilitering og kan bruges uanset, hvilket emne der er på dagsordenen. De giver inspiration til, hvordan du som TR kan skabe trygge rammer for samtaler, hvor forskellige perspektiver og følelser er i spil, og hvor formålet er fælles forståelse og konstruktiv dialog på lærerværelset.
Video 1: Indtag en faciliterende rolle som TR
Videoen sætter fokus på TR som facilitator og på, hvordan tydelig rammesætning og processtyring kan understøtte gode og konstruktive fælles samtaler i lærergruppen.
Video 1: Indtag en faciliterende rolle som TR
Video 2: Få nuancerne frem i dialogen
Videoen sætter fokus på, hvordan TR gennem facilitering kan modvirke, at én holdning dominerer samtalen, og i stedet skabe dialog med flere nuancer og perspektiver. Den giver konkrete greb til at understøtte refleksion og nuancering i fælles samtaler.
Video 2: Få nuancerne frem i dialogen
Video 3: Undgå alle mod én
Videoen handler om, hvordan du som TR kan undgå at komme til at stå alene i den fælles dialog. Den viser, hvordan du gennem bevidst sprogbrug og aktiv lytning kan repræsentere GL loyalt og samtidig bevare din personlige integritet.
Video 3: Undgå alle mod én