Samarbejdsudvalget

Formål

Grundlaget for arbejdet i samarbejdsudvalget er Cirkulæret o​m aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner​. 

Læs det her

Udgangspunktet i Samarbejdsaftalen er, at SU selv vurderer, hvad der er relevant at behandle på den enkelte skole. Bortset fra nogle få faste emner, der skal behandles i SU, er intentionen, at Samarbejdsudvalget skal finde ud af, hvilke emner der er relevante for den enkelte skole.

SU skal drøfte en række af de forhold, som hører under ledelsesretten. Formålet med SU er, at ledelse skal udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende og udviklende måde, som sikrer, at medarbejderne inddrages og bidrager aktivt til arbejdspladsens udvikling. Det er imidlertid ofte underkendt, hvor stærk en kort information og drøftelse kan være i samarbejdsforholdets spil.

SU's opbygning

På alle arbejdspladser med mindst 25 beskæftigede skal der oprettes lokale samarbejdsudvalg (SU). Der skal oprettes lokale SU/MIO på alle skoler/kurser med mindst 25 (fuldtids)beskæftigede (lærere, teknisk- og administrativt personale, kantinemedarbejdere, rengøringspersonale mv. – alle inkl.).

Hvis der på en skole er flere afdelinger med en selvstændig ledelsesfunktion og et medarbejderantal på mindst 25, skal der oprettes et samarbejdsudvalg for hvert arbejdssted. Hvis der er flere samarbejdsudvalg inden for samme institution, skal der oprettes et "Hoved-SU", der er fælles for hele institutionen.

Da institutionerne har selveje, er SU/MIO afgørende for medarbejdernes indflydelse på skolens forhold.

SU-aftalen giver adgang til at nedsætte permanente eller midlertidige underudvalg til behandling af bestemte opgaver. Når samarbejdsudvalget nedsætter et underudvalg, skal udvalgets kompetence i forhold til samarbejdsudvalget være klart beskrevet i et kommissorium. Et underudvalg kan eksempelvis være relevant, hvis der skal fastsættes retningslinjer for opgavefordeling blandt undervisere, idet emnet ikke vedrører andre personalegrupper på skolen.

SU's sammensætning

Antallet af pladser i SU fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede organisationers repræsentanter. Tillidsrepræsentanterne er selvskrevne SU-medlemmer. Udpegning af flere medarbejderrepræsentanter skal ske blandt de øvrige lærere/medarbejdere på skolen.

SU's opgaver

Samarbejdsudvalget skal drøfte relevante emner inden for skolernes arbejds- og personaleforhold. På den enkelte skole skal SU vurdere, hvilke emner der er særligt relevante at tage sig af. Det kan være:

• Arbejds- og personaleforhold

• Tillid, samarbejde og trivsel

• Omstilling på arbejdspladsen

Hovedprincipperne i samarbejdsbestemmelserne er:

• der skal gives al relevant information
• der skal ske en drøftelse af alle relevante spørgsmål, hvis en af parterne ønsker det
• der kan indgås aftale, betegnet "fastlæggelse af en retningslinje" i henhold til bestemmelserne

Mens der er knyttet et retskrav ("skal") til information og drøftelse, foreligger fastlæggelse af retningslinjer som en mulighed ("kan"), idet der forudsættes enighed mellem parterne.

Aftale om retningslinjer og principper

Udvalget kan fastsætte retningslinjer om arbejds- og personaleforhold, når parterne er enige. 

Retningslinjer indgået efter disse bestemmelser har en vis retskraft – som er væsentlig større end beslutninger truffet i pædagogisk råd, som ingen retskraft har.

Både medarbejderrepræsentanterne og ledelsen kan komme med forslag til retningslinjer, og der skal indledes drøftelser herom, hvis én af parterne ønsker det.

GL opfordrer til at fastlægge skriftlige retningslinjer i samarbejdsudvalget. Det er GL's opfattelse, at aftalte retningslinjer i samarbejdsudvalgene er et udmærket redskab til at opnå demokratisering og medindflydelse på skolen/kurset.

Opnås der ikke enighed, fastsætter ledelsen de nødvendige retningslinjer. Dette er en konsekvens af, at emnerne i samarbejdsudvalget er forhold, der relaterer sig til ledelsesretten. Det er derfor vigtigt, at SU-repræsentanten har en tæt kontakt og dialog med lærerkollegiet, således at det står klart for ledelsen, at lærerne står bag de krav, der fremsættes. Der kan med fordel afholdes et formøde med lærerne forud for et SU-møde, så der er et klart mandat.

Informationspligt

I SU skal ledelsen informere om:

• Arbejdspladsens seneste udvikling i aktiviteter og den økonomiske situation

• Arbejdspladsens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur

• Andre beslutninger, der kan medføre ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold

• Udbud og udlicitering

Informationen skal gives så tidligt og med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning.

Hvis informationspligten ikke overholdes, kan medarbejdersiden skriftligt bede om overholdelse af forpligtelsen. Ledelsen har en frist på én måned til at overholde forpligtelsen. Sker dette ikke, kan medarbejdersiden klage til Samarbejdsnævnet, som kan fastsætte en passende sanktion, fx påtale eller bod.

Som medarbejderrepræsentant skal man sørge for, at samarbejdsudvalget informeres om synspunkter og forhold hos medarbejderne, der har betydning for samarbejdet på skolen.

Hertil kommer, at det er en fælles forpligtelse for udvalget at sikre, at samtlige medarbejdere holdes skriftligt og mundtligt orienteret om arbejdet i SU.

Arbejdsformen i SU

Det er formanden og næstformanden, der i fællesskab udarbejder dagsorden for møderne samt fastsætter, hvor ofte der skal holdes møde.

Der skal skrives referat, som skal godkendes af formand og næstformand i fællesskab – ligesom de sammen indkalder til møderne og sætter dagsordenen.

Ledelsen har formandsposten og medarbejdersiden har næstformandsposten (ofte er det GL-tillidsrepræsentanten, da vedkommende repræsenterer flest medarbejdere).

På nogle skoler holdes møde hver 14. dag, og på andre skoler én gang i kvartalet. For at sikre kontinuitet bør der afholdes mindst et møde i kvartalet. SU fastsætter selv sin forretningsordning. Det aftales i forretningsordenen, hvordan referatet offentliggøres for medarbejderne, således at medarbejderne holdes orienteret om udvalgets arbejde.

I et velfungerende SU vil man ofte opleve, at man mellem ledelse og medarbejdere er enige om målene på skolen. Det er vigtigt for en attraktiv arbejdsplads, at ledere og medarbejdere får mulighed for at opstille fælles mål. 

I SU er der mulighed for at samle den organisatoriske viden, der findes på de forskellige niveauer i et samlet forum.

Uoverensstemmelser

Samarbejdsaftalen forudsætter positiv forhandlingsvilje fra begge sider. Hvis samarbejdet ikke fungerer, kan Samarbejdssekretariatet kontaktes. Der kræves ikke enighed i SU for at kontakte Samarbejdssekretariatet. Det er nok, at en af parterne ønsker det. Samarbejdssekretariatet yder gratis konsulentbistand til rådgivning og vejledning til løsning af konkrete problemer. Læs mere om Samarbejdssekr​etariatet.

Hvis der er uenighed om fortolkning eller brud på samarbejdsaftalen, kan sagen indbringes for et evt. hovedsamarbejdsudvalg og ellers direkte for Samarbejdsnævnet. Kan der ikke opnås enighed her, kan sagen indbringes for en voldgiftsret.

Uddannelse​

Et samarbejdsudvalgsmedlem skal inden for de første 6 måneder efter sin udpegning have tilbudt et kursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer. Dette kursus udbydes af GL-E, og er et samarbejde mellem Samarbejdssekretariatet, GL og Rektorernes forening Danske Gymnasier. Kurset er for såvel ledelses- som medarbejderrepræsentanter. Læs mere om kurser og tilmelding.

Det er også muligt på den enkelte skole at rekvirere et kursus fra Samarbejdssekretariatet, hvor alle SU-medlemmer på skolen deltager. Flere skoler kan ligeledes i fællesskab rekvirere et kursus med henblik på erfaringsudveksling mellem skolerne. 

TR-beskyttelse

Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne er omfattet af reglerne for beskyttelse af tillidsrepræsentanter.

Arbejdstid

Møderne afholdes i arbejdstiden og deltagelse i SU-møder indgår i arbejdstiden på samme måde som alle øvrige aktiviteter. Forberedelse, herunder læsning af mødemateriale mv., er ligeledes arbejdstid.