Økonomiske begreber

Institutionernes overordnede formål knytter sig specifikt til deres udbud af uddannelser og uddannelsernes love. For stx betyder det for eksempel at institutionernes formål er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

De selvejende institutioner bliver ledet af en bestyrelse, der over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Bestyrelserne skal desuden forvalte institutionens midler, så de blive til størst mulig gavn for institutionens formål.

Årets resultat udtrykker forskellen mellem institutionens indtægter og udgifter. Af lovgivningen fremgår det at den enkelte institution vil kunne opspare midler fra et år til anvendelse i fremtidige år. Så længe disse midler kun kommer institutionens formål til gode – og det vil sige uddannelsen af elever, administration og bygningerne. Dette betyder indirekte at det er tilladt for en institution at opnå et positivt resultat – overskud – for det enkelte regnskabsår men samtidig også at der kan skabes et negativ resultat – et underskud.

Det er erfaringen at den enkelte bestyrelse har meget fokus på institutionens økonomi og det anses for normalt at bestyrelsen forlanger at den daglige ledelse skaber et mindre årligt overskud. Samtidig er det vurderingen at en del daglige ledere føler sig målt på evnen til at skabe overskud – og jo større jo bedre. Presset for at skabe overskud har været meget stort på de tidligere amtslige institutioner i forbindelse med overgangen til selveje og taxameterstyring i henholdsvis 2007 og 2008. Et pres der har givet de tidligere amtslige institutioner et større samlet overskud i forhold til omsætning end det for eksempel er tilfældet for udbyderne af erhvervsuddannelser, der har været længere tid i det selvejende system.

Både ministeriet og skolens ledelse taler meget om skolens egenkapital. For at kunne være med i en sådan diskussion i enten SU/MIO eller bestyrelsen er det vigtigt at vide hvad begrebet egenkapital dækker.

Egenkapital defineres som institutionens samlede formue minus institutionens samlede gæld. Egenkapitalen er altså den del af virksomhedernes værdier/ejendele som ikke dækkes gennem gæld.  Det betyder at institutionens egenkapital spiller en væsentlig rolle i det øjeblik at en institution må lukke.

Hvis der i det tilfælde er en negativ egenkapital vil institutionen ikke kunne betale enhver det de har til gode. Som også Undervisningsministeriet skriver i deres tilsynsberetning for 2009: Negativ egenkapital har først har reel økonomisk betydning, hvis et gymnasium lukker.

Der er ikke mange eksempler på at en selvejende institution er lukket. I de fleste tilfælde vil der være tale om at Undervisningsministeriet sætter institutionen under administration inden det når så langt, eller der vil ske en fusion.

Derfor er betydningen af egenkapital ikke så stor for de selvejende institutioner. I princippet er egenkapitalen en residual mellem institutionens passiver (indeholdende gæld mv.) og aktiver (likviditet mv.). Et vigtigere fokus er derfor også institutionens likviditet, som også er med til at bestemme egenkapitalens størrelse.

Likviditet er ikke et så ofte anvendt begreb i forbindelse med skoleledelsernes drøftelse af økonomien, men at have en god likviditet vil spille en større rolle for skolen i den daglige drift end egenkapitalens konkrete størrelse. Dog er begreberne indbyrdes afhængige da institutionens likviditet påvirker egenkapitalen. 

Institutionens likviditet beskriver institutionens formåen til at betale enhver sit, når det forfalder. Eller sagt på en anden måde: Det er institutionens evne til på kort sigt at indfri de løbende betalingsforpligtelser. Derfor er det vigtigt at have en positiv likviditet, så institutionen i den daglige drift kan betale regninger, løn mv. En del af skolernes positive likviditet stammer fra Undervisningsministeriets udbetaling af taxameter, der normalt sker forud.

En institution vil godt kunne have en positiv likviditet men en negativ egenkapital. Dette har været tilfældet for de fleste af de tidligere amtslige institutioner i de første år af deres tid som selvejende. Det kan sammenlignes med en privatøkonomi, hvor man har lånt 3 mio. kr. til et hus der kun er 1,9 mio. værd i dag, samtidig med at man har 100.000 kr. i kontakter.  Det betyder forsimplet at man har en negativ egenkapital på 1 mio. kr. men en likvid beholdning på 100.000 kr. Så længe man kan betale rettidigt for ens udgifter/lån (at man har en positiv likviditet) så længe betyder det ikke noget at ens ”egenkapital” er negativ.

Der er flere argumenter for at ledelsen på skolerne ønsker overskud år for år. Følgende fire argumenter anvendes i stort omfang:

1. Signalere god økonomistyring
2. En økonomisk buffer til dårligere tider
3. Opsparing/lånemulighed til konkrete projekter 
4. Positiv/stor egenkapital

I forhold til de fire anvendte ledelsesargumenter for overskud er det vigtigt at understrege at penge bevilliget til uddannelse også skal anvendes til uddannelse. En akkumulering af overskud kommer ikke uddannelsesinstitutionen til gode, hvis de ikke anvendes på et tidspunkt!

Hvis man ser på argumentet om at det er god økonomistyring at have et mindre overskud, så kan ledelserne her have en pointe. Især set i lystet af at Undervisningsministeriets økonomiske tilsyn med institutionerne har underskud som fokusområde.

Det betyder også at man vil komme i ministeriets søgelys efter to år med underskud, hvor ministeriet vil kunne indgå indsatsaftaler med bestyrelsen og i værste fald sætte den under administration.

Argumentet understøtter dog ikke planlægning med store overskud, men kan være et argument for at planlægge med et såkaldt positivt nul (på omkring 1 pct. af omsætningen). 

Hvis en institution ønsker at opbygge en økonomisk buffer til dårlige tider eller pludselige økonomiske besparelser via finanslov og lignende, er det væsentligt at sikre sig at disse ressourcer også vil komme i spil når disse såkaldte dårlige tider eller pludselige besparelser melder sig.

En sådan disponering vil kræve at man i dårlige tider planlægger institutionen med et underskud. Dette kan være fornuftigt i visse tilfælde så som ved tyveri, hvor institutionen skal betale selvrisiko som den så ikke behøver at budgettere med hvert år.

Erfaringen viser dog også at det er sjældent at institutionerne bringer deres egenkapital i spil i dårlige tider bl.a. på grund af det føromtalte ministerielle tilsyn. Tre ting er altså væsentlige at få afklaret hvis en buffer til dårlige tider besluttes. For det første en overvejelse om hvordan institutionen definerer dårlige tider. For det andet skal der være enighed om at man i sådan situationer accepterer et underskud og for det tredje hvor stor er det rimeligt at en sådan økonomisk buffer er?!

Argumentet er primært anvendt af ledere på de tidligere amtslige institutioner med rod i institutionernes overgangssituation med mulighed for at købe deres egne bygninger i 2010/2011.

Et køb der kræver at institutionerne låner relativ store summer og som ifølge lederne også vil kræve en positiv egenkapital at fremvise overfor realkreditvirksomhederne. Derfor har institutionerne haft fokus på at hjemtage store overskud.

I argumentationen om opbygning af egenkapital for at kunne låne til køb af bygninger, holder denne ikke for de fleste skoler idet købsprisen ligger langt under vurderingen. Dermed er der sikkerhed for lånet for långiver. I tilfælde af at en institution ønsker at spare op til en fremtidig investering vil det være muligt at foretage en hensættelse, hvis det accepteres af revisor. 

En hensættelse forudsætter at beløbet er øremærket til en bestemt ting – så som en ny idrætshal eller lignende. Hensættelser er ikke særligt anvendt, men det rummer to fordele – for det første at pengene er øremærket et bestemt formål og for det andet regnskabsføres beløbet samme år det hensættes. Det betyder at beløbet ikke vil belaste det års regnskab hvor beløbet anvendes/investeres.

Argumentet om at oparbejde en positiv stor egenkapital stammer igen primært fra ledelsen fra de tidligere amtslige institutioner.  Som sagt blev institutionerne selvejende med en negativ egenkapital på grund af den regnskabstekniske opgørelse af deres feriepengeforpligtelse.

 Derfor har institutionerne haft fokus på at hjemtage store overskud siden deres overgang til selveje og taxameterstyring. Men som ovenstående afsnit om egenkapital beskrev, bør opbygningen af en positiv egenkapital ikke et mål i sig selv. I stedet kan det give mening at se på institutionens likviditet.