GL har ikke ønsket selveje på de gymnasiale uddannelser, men har tværtimod arbejdet for, at skolerne ikke blev underlagt styringsformen, fordi den skaber udfordringer.
Selveje giver
En uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne, der forstærkes af det økonomiske pres og faldet i ungdomsårgangene.
En uhensigtsmæssig prioritering væk fra kerneydelsen - undervisningen - mod bygninger og administration/fællesomkostninger.
Et uhensigtsmæssigt kvalitetspres på undervisningen via krydspres mellem taxameteret og bestyrelsens resultatmål.
Bestyrelser, der varetager den enkelte institutions interesser med henblik på, at den enkelte institution bliver en "succesfuld overskudsforretning", hvilket ofte står i modsætning til overordnede samfundsmæssige mål.
GL vil have politisk styring i forhold til styring af kapacitet og elevfordeling, et omkostningsdækkende bevillingssystem, centrale krav til resurseanvendelsen og krav til den øverste ledelse.
Den uhensigtsmæssige konkurrence om eleverne skaber behov for bedre koordinering af udbud, kapacitet og elevfordeling i gymnasieuddannelserne. GL ønsker derfor, at regionen får værktøjer til at sikre en mere balanceret sammensætning og sikring af det finmaskede udbud.
GL ønsker at bevillingssystemet ændres. Det skal mere være omkostningsdækkende og give budgetsikkerhed. Det gøres bedst ved, at resurserne afhænger af antallet af klasser; ikke antallet af elever. Det sociale taxameter skal også styrkes og dække omkostningerne til initiativer på skolerne.
GL ønsker, at der stilles krav til resurseanvendelsen og til mere åbenhed om budgetter/regnskaber:
Det gymnasiale undervisningstilskud skal anvendes til gymnasial undervisning.
Resurseanvendelsen til markedsføring skal minimeres.
Skolernes overskudsgrad skal minimeres.
Årsregnskaber og budgetter skal give mere åbenhed og indsigt i prioriteringerne.
Med et politisk ansvarligt selveje skal institutionerne ikke udelukkende fokusere på institutionens bedste, men også have blik for samfundets overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. Derfor er der behov for:
At skolernes bestyrelser får opgaver og mål, der har et bredere samfundsmæssigt politisk fokus og hensyn end ansvaret for den enkelte skoles drift og succes.
At kravene til bestyrelsessammensætningen ændres, så den i højere grad afspejler hele institutionens uddannelsesudbud og formål.
At øge antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne, så bestyrelsens viden om uddannelserne, undervisningen og konkrete forhold på den enkelte institution styrkes.
Kravene til bestyrelsernes kompetencer skal skærpes og udstrækkes til at gælde for alle udbydere af gymnasial uddannelse.
At alle institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, bliver offentlige, selvejende institutioner omfattet af forvaltningsloven.
Helt overordnet er en selvejende institution defineret som en institution, der disponerer over egen økonomi med egen formue og egen overordnet ledelse i form af en bestyrelse. Alle udbyderne af gymnasial uddannelse har også bygningsselveje, hvilket betyder, at de ejer deres bygninger, vedligeholder dem og bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger.
Erhvervsskolerne blev underlagt selvejet i 1991, hvor de tidligere var rammestyrede statsinstitutioner. De almene gymnasier og hf-kurser samt VUC overgik som en del af strukturreformen til statsligt selveje i 2007 med indførelse af taxameterstyring i 2008. Institutionerne var tidligere drevet af amterne med en statslig timestyringsmodel.
Som Rigsrevisionen tidligere har redegjort for, er der flere forskellige forståelser af begrebet selveje. På det gymnasiale område er den største forskel, at de tidligere amtslige institutioner er inden for den offentlige forvaltning, mens erhvervsskolerne ikke er, hvilket fx sætter begrænsninger for de ansattes ytringsfrihed. Der er desuden stor forskel på kravene til bestyrelsessammensætningen, ligesom der er styring af kapacitet og elevfordeling for de almene gymnasiale uddannelser, men ikke for erhvervsgymnasierne. GL arbejder for, at alle udbyderne af gymnasial uddannelse bliver offentlige, selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, så der er ens regler for alle.
Indførelsen af selvejet og taxameterstyring var en del af det daværende styringsparadigme, der skulle skabe forskydning fra en politisk til en markedsorienteret styringsdiskurs med krav om friere brugervalg, konkurrence mellem ungdomsuddannelserne og økonomisk selvstændighed. Taxameterstyringen er ikke en direkte del af selvejet. Selveje og taxameterstyring har dog hængt sammen som styringsparadigme.
Tanken bag selveje og taxameterstyring i uddannelsesverdenen er, at det frie institutionsvalg får eleverne til at stille krav om kvalitet i undervisningen, og at de derfor vælger den institution, der leverer den bedste undervisning med høj kvalitet. Der er dog intet, der tyder på, at teorien er blevet realiseret på det gymnasiale område, hvilket også var en af GL's kritikpunkter i forbindelse med Strukturkommissionens arbejde. For det første er det vanskeligt for eleverne at vide, hvilken skole der har den bedste undervisning, hvilket skaber politisk behov for at få udarbejdet ranglister på alle mulige parametre. For det andet er der mange andre elementer, der har betydning for de unges valg af skole. Økonomisk ses tillige en omprioritering fra undervisningen til bygningerne for de almene gymnasier og hf-kurser.
Så er du velkommen til at kontakte Anette Rachlitz på mail eller telefon og få svar på dine spørgsmål.