Reformer af ungdomsuddannelserne, nye elevtyper og faldende ungdomsårgange kræver, at efteruddannelse og kompetenceudvikling til gymnasielærerne prioriteres både politisk og lokalt på skolerne.
Behovet for kompetenceudvikling i gymnasiesektoren har aldrig været større.
Årsagen er, at der er politisk fokus på høj kvalitet i gymnasieuddannelserne, store reformer af uddannelsernes struktur og indhold, nedskæringer og faldende elevårgange.
Så når gymnasiet både fagligt, pædagogisk og strukturelt er i stadig forandring, stiller det hele tiden nye krav til lærernes kompetencer.
Der er derfor et stadigt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af alle gymnasielærerne.
Gymnasielærere skal have de nødvendige kompetencer og gode muligheder for kompetenceudvikling.
Efteruddannelse og kompetenceudvikling skal støtte at:
Lærerne i alle de gymnasiale uddannelser er fagligt og pædagogisk kompetente og opdaterede for fortsat at sikre høj kvalitet i gymnasieuddannelserne.
De gymnasiale uddannelse er attraktive arbejdspladser, som kan fastholde og rekruttere dygtige lærere, ved at der er gode muligheder for at vedligeholde og udbygge deres kompetencer.
GL's medlemmer har en høj beskæftigelsesgrad og høj employability.
Tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget, SU, spiller en vigtig rolle for udmøntningen af kompetenceudvikling og efteruddannelse på skolen. Der findes en række centralt aftalte regler og retningslinjer på området, men de skal udfoldes lokalt, hvis mulighederne for kompetenceudvikling skal blive til virkelighed. Derfor er det centralt at TR og SU indgår som aktive parter på skolerne
Efteruddannelse og kompetenceudvikling sker normalt i arbejdstiden og betales af arbejdsgiver. Det er vigtigt at både individuelle og organisatoriske ønsker og behov tilgodeses i de lokale retningslinjer for efteruddannelse, og at den enkelte lærer har indflydelse på egen efter- og videreuddannelse.
Der skal i praksis sikres gode rammer for, at lærere individuelt og kollektivt kan modtage midler til efteruddannelse i kompetencefonden, som aftalt i OK18.
Reformer, som ændrer på fagrække og institutionsstruktur, skaber bekymringer blandt lærere om jobsikkerhed. Samtidig kan gymnasielærere med kun et undervisningsfag eller med særlige fagkombinationer være udfordret på jobsikkerheden.
Derfor skal der både afsættes midler til kompetenceudvikling i forbindelse med reform af ungdomsuddannelserne, og skolerne bør prioritere midler til kompetenceudvikling til særligt udsatte lærere for at fastholde lærernes beskæftigelse enten inden for eller alternativt uden for gymnasiesektoren.
Se GL's anbefalinger om kompetenceudvikling på skolerne her: