Ligestilling på uddannelserne

GL ønsker at bidrage til ligestilling mellem kønnene på gymnasieuddannelserne ved at gymnasieuddannelserne i undervisningen, i dannelsesmæssige tiltag og i skolens øvrige liv har opmærksomhed på kønsstereotyper.

​​​​​​Udfordring

Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Det medfører, at alle talenter ikke kommer i spil på arbejdsmarkedet. Det kønsopdelte arbejdsmarked bidrager til uligeløn mellem kvinder og mænd og til at topposter i samfundet er skævt fordelt.

Dette er en samfundsmæssig udfordring, som på gymnasierne fx ses ved, at piger og drenge i forskellig grad vælger de gymnasiale uddannelser, at de vælger forskellige gymnasiale uddannelser, og at de vælger forskellige gymnasiale fag. Drenges frafald på de gymnasiale uddannelser er højere end pigers, og drenge opnår ikke samme karakterniveau som piger. Samtidig lider en større andel af piger end drenge af stress og mistrivsel og oplever krænkelser i højere grad end drengene.

De gymnasiale uddannelser kan ikke løse ligestillingsudfordringerne alene. Men de kan bidrage ved, at skolerne og lærerne har opmærksomhed på kønsstereotyper i undervisningen og i skolens liv i øvrigt.

GL mener

GL ønsker at bidrage til ligestilling mellem kønnene på gymnasieuddannelserne ved at gymnasieuddannelserne i undervisningen, i dannelsesmæssige tiltag og i skolens øvrige liv har opmærksomhed på kønsstereotyper. Alle elever skal mødes af mangfoldige, trygge og ikke diskriminerende uddannelsesmiljøer, hvor de lærer og trives uanset køn.

Alle unge uanset køn skal have lige muligheder i gymnasiet og undervisningen skal tilrettelægges, så alle unge tilgodeses både fagligt og socialt. Hverken kønsstereotyper eller andre stereotyper må udgøre en forhindring for elevernes indlæring:

  • Gymnasieuddannelserne er, som en del af formålsparagraffen, forpligtigede til at forholde sig til ligestilling mellem kønnene, og skolerne skal således forholde sig aktivt hertil. Formen skal tilpasses den enkelte skole og det kan fx ske gennem skole- og ordensregler, ved at skolerne formulerer en ligestillingspolitik eller på anden måde. Fx kan man på skolerne drøfte, hvordan man arbejder for, at alle unge trives uanset køn, hvordan man arbejder for at modvirke frafald, og hvordan man på skolen arbejder med køn, stereotyper og diskriminationsformer i forhold til undervisningen, undervisningsmaterialer, sprog mv.
  • For at understøtte uvildig vurdering af eleverne bør skriftlige eksamensopgaver bedømmes, uden at censor kender identitetsmarkører som køn, skole, etnicitet, alder osv. Eksamensopgaver bør alene identificeres med et eksamensnummer.
  • Ingen unge bør opleve fysiske, verbale eller virtuelle seksuelle krænkelser, og skolerne har et ansvar for at modvirke krænkende ritualer og traditioner. 
  • For at understøtte elevernes frie valg bør vejledning til valg af fag og studieretning være kønsneutral og således ikke tage udgangspunkt i kønsstereotyper om uddannelse og arbejdsmarked.  
  • Viden om kønsstereotyper og andre stereotyper i gymnasieuddannelserne kan med fordel udbredes og fx inddrages i pædagogikumuddannelsen, i efteruddannelse af lærerne og integreres i læringskonsulenternes vejledning.​ 
  • Ligestilling bør tænkes med i nationale strategier som fx den nationale sprogstrategi, naturvidenskabsstrategien og læreplansgruppernes arbejde.​

Baggrund

​Ligestilling mellem kønnene er en del af de gymnasiale uddannelsers formål. I gymnasielovens § 1 beskrives de gymnasiale uddannelsers formål, Stk. 4.: "Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. []".

For yderligere baggrund kan du læse de seneste rapporter på området:

Læs rapporten fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse (2020)

Statistik om elevtrivsel fra Børne- og Undervisningsministeriet

Rapport om Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet fra VIVE (2018)