Politik for ligestilling på arbejdspladserne

Ligestilling mellem kønnene på gymnasiet som arbejdsplads med fokus på at udvikle og udfolde den enkeltes kvaliteter og evner er vigtigt for GL.

Udfordring

Det er vigtigt, at de gymnasiale uddannelser er arbejdspladser, hvor kvinder og mænd har lige muligheder for at udvikle og udfolde deres kvaliteter og evner, og som giver rammer for en god balance mellem arbejde og familieliv.

GL mener

Der skal være lige muligheder for ansættelse, uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår i øvrigt.

Det betyder:

  • Arbejdspladser med en respektfuld tone og adfærd

    GL mener, at skolerne skal være arbejdspladser, hvor der er en respektfuld omgangstone både mellem lærere og elever, lærere og ledelse og mellem lærerne indbyrdes.

    Seksuelt krænkende adfærd eller sprogbrug er naturligvis ikke acceptabel.
  • De gymnasiale arbejdspladser skal være attraktive for både mænd og kvinder

    Det er en værdi, at der er en rimelig balance mellem kønnene på arbejdspladsen. Aktuelt er der på landsplan en sådan balance inden for lærergruppen som helhed. Udviklingen går i retning af, at der ansættes flere kvinder. GL finder, at der bør være opmærksomhed på at sikre, at de gymnasiale arbejdspladser er attraktive for begge køn.     
  • Der må ikke være kønsbetingede lønforskelle

    Lønstatistikken viser, at lønniveauet for mandlige og kvindelige gymnasielærere ligger på et ensartet niveau. Vi har således lige løn mellem kvindelige og mandlige gymnasielærere. Det er naturligvis væsentligt, at vi fastholder dette. Central løndannelse kan være et godt værn mod kønsbetingede lønforskelle. I det nuværende lønsystem er der en supplerende lokal løndannelse. I de lokale lønforhandlinger skal der være opmærksomhed på, at der ikke herved opstår kønsbetingede skævheder i lønnen. Aftaler om lokal løndannelse, hvor tillæg udløses på baggrund af objektive kriterier, kan være et godt udgangspunkt for at undgå kønsbetingede lønforskelle. Man skal dog være opmærksom på at også objektive kriterier indirekte kan give kønsmæssig skævhed i lønnen, fx ved at der aftales tillæg for funktioner, der fortrinsvis varetages af det ene køn. Endelig må frihed ifm. barsel mv. ikke påvirke lønnen for den enkelte lærer.
     
  • Rekrutteringspraksis skal tilgodese, at både kvinder og mænd med lyst og kompetencer til ledelse får mulighed for at besætte lederstillinger.

     Aktuelt er der samlet set en overvægt af mænd på lederniveau – og større overvægt, des højere man kommer op i ledelseshierarkiet. Overvægten af mænd på ledelsesniveauet er størst på det erhvervsgymnasiale område, mens der på VUC-området er en overvægt af kvinder blandt lederne.

    Udviklingen går dog generelt i retning af flere kvinder i lederstillinger på de gymnasiale uddannelser.

    GL mener, at det er et væsentligt opmærksomhedspunkt, at kønssammensætningen på lederniveau afspejler kønssammensætningen blandt lærerne. Da rekrutteringen til lederstillinger i høj grad sker fra sektoren, er det væsentligt at sikre, at lærere af begge køn i samme grad oplever, at de har reel mulighed for at søge og få et lederjob, og motiveres til at søge lederjob.

    Tilsvarende bør skolerne sikre en balanceret kønssammensætning i skolens råd, udvalg mv.
     
  • God balance mellem arbejdsliv og familieliv

    Mange gymnasielærere oplever i stigende grad, at arbejdet tager både energi og tid fra privatlivet. Det viser undersøgelser fx undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Et stigende antal gymnasielærere – især kvinder – vælger at tackle dette ved at gå på deltid.

    GL mener, at det er vigtigt, at denne problemstilling adresseres, og at der på skolerne er rammer, der giver en balance mellem arbejdsliv og privatliv, således at der ikke er behov for at gå på deltid for at sikre denne balance – og at det at være en engageret gymnasielærer ikke skal ske på bekostning af privatlivet.
  • Politiske tillidshverv i GL skal være attraktive for både kvinder og mænd

    Aktuelt er der en overvægt af mænd blandt GL's tillidsrepræsentanter. Tilsvarende gælder, at der i GL's udvalg, hovedbestyrelse mv. er en overvægt af mænd. GL mener, at ideelt bør kønssammensætningen blandt tillidsrepræsentanter og i udvalg mv. afspejle kønssammensætningen blandt medlemmerne.

    Det er derfor vigtigt, at vi i GL har opmærksomhed på, hvordan vi sikrer, at posten som tillidsrepræsentant og øvrige politiske tillidsposter opleves som relevante og attraktive for både kvinder og mænd.​