Vejledning skal ifølge lovgivningen kvalificere de unges valg af uddannelse og erhverv og sikre en helhedsorienteret vejledningsindsats.
Som det er i dag, er det kun de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, der har krav på at modtage individuel vejledning i udskolingen, og der er ikke som tidligere krav om, at der skal være gennemførselsvejledning på de enkelte gymnasieskoler.
Med gymnasiereformen fra 2016 blev karrierekompetencer indført som ét af de fire kompetencemål, der skal integreres på gymnasierne. Der blev også, som en del af det nye grundforløb, indført en evalueringssamtale, der skal afdække elevens faglige niveau og ønsker til videregående uddannelse.
Alle elever i grundskolen skal tilbydes individuel vejledning. Alle elever kan have behov for at få kvalificeret, og måske udfordret, deres uddannelsesvalg.
Gymnasierne skal forpligtes til at tilbyde eleverne vejledning og bidrage til, at eleverne får overblik over det samlede uddannelsessystem og kan træffe studievalg på et oplyst grundlag.
Eleverne skal kunne få vejledningen hurtigt og geografisk tæt på deres hverdag. Fx om hvordan de gennemfører uddannelsen, eller hvis de mangler viden til at kunne træffe de rigtige uddannelsesvalg. Fordi manglende nærhed og tilgængelighed i vejledningen kan resultere i, at unge ikke får talt med en vejleder og derfor ikke får den hjælp, de har behov for.
Vejledningen skal foretages af professionelle vejledere, der har en uddannelse som uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder eller har et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
GL bakker op om, at karrierelæring implementeres balanceret i gymnasieuddannelser og indgår i de fag og studieretninger, hvor det er relevant.
GL noterer sig, at der blandt eleverne er tilfredshed med evalueringssamtalen som en del af grundforløbet.
Alle elever i grundskolen skal have kollektiv vejledning fra 7. klasse, men ikke alle elever skal have individuel vejledning.
Med aftalen om "Flere unge i uddannelse og job" fra 2009 var der ikke længere et lovgivningsmæssigt krav om at tilbyde gennemførelsesvejledning på gymnasierne. Skolerne har herefter kunnet organisere sig som de ønsker for at indfri målsætningen om at fastholde unge i uddannelse.
Som følge af gymnasiereformen fra 2016 skal faglærerne integrere karrierelæring i fagene. Formålet med karrierelæring er, at eleverne i den daglige undervisning får inspiration og viden om videregående uddannelser og jobmuligheder. De unge skal lære at håndtere og forstå deres uddannelsesforløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om sig selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet. Før gymnasiereformen var det studievalg, der havde ansvaret for studievejledning, men med gymnasiereformen er gymnasielærerne også forpligtigede til at arbejde med karrierelæring i undervisningen.