Unges trivsel og mistrivsel

Når unge ikke trives er det både et problem for de unge, deres nærmeste og for samfundet.

Udfordring

Unges mistrivsel fylder i den offentlige samtale og kan mærkes konkret, hvor de unge tager deres gymnasiale uddannelse.

Instrumentel konkurrencestatstænkning og fokus på individuelle valg og præstationer har sat negativt præg på de gymnasiale uddannelser. 

Flere lærere oplever, at undervisningen påvirkes negativt af støj og uro og af elever/kursister med sociale eller psykiske problemer.

Nogle unge i ringe trivsel er karakteriseret af en baggrund med få socioøkonomiske ressourcer og/eller psykisk eller fysisk sygdom. 

CEFU peger på at acceleration, præstation og psykologisering er elementer i den nye udsathed. Hverken accelerationen, præstationen eller psykologiseringen er nødvendigvis i sig selv problemer, men i krydspresset mellem de tre vokser mistrivslen.

Acceleration præger vores samfund og hverdag. Blandt andet betyder den teknologiske udvikling, at man konstant kan sammenligne sig med andre på alle livsarenaer - skole, arbejde, fritid og socialt liv. Det kan fremme angst for at blive hægtet af fremtiden og mulighederne. Unge rammes desuden i særlig grad af institutionel acceleration pga. samfundets øgede fokus på tidligt uddannelsesvalg og på fremdrift i uddannelse. 

Præstation, selvoptimering og selvudfoldelse som forventning og norm er en del af det senmoderne liv, hvor præstationsfokus og snævre normer ofte flyder ind i hverdagens sociale fællesskaber. Forestillingen om, at der findes et perfekt ungdomsliv, kan give en følelse af utilstrækkelighed, når man måler sig op ad det perfekte og finder sig selv for let. 

Psykologisering af samfundet har givet et rigt hverdagssprog for psykologiske tilstande. Men når præstation siver over i selvforholdet kan det kamme over i konstant selvmonitorering og måling op ad snævre normalitetsbegreber.

 

GL mener

Gymnasieuddannelserne danner ramme om mange unges liv i nogle formative år, og den ramme kan og skal understøtte både elevernes tilegnelse af viden og kundskaber og deres trivsel. Tilegnelse af viden og kundskaber og trivsel er gensidigt afhængige. Samfundstrends som acceleration, præstation og psykologisering skabes i høj grad udenfor de gymnasiale uddannelser.

Her ska​l gymnasieuddannelserne stå som en modpol og tilbyde meningsfulde faglige og sociale fællesskaber. Svære sociale eller psykiske problemer løses ikke i skolens regi. Men er den unge klar til uddannelse, skal gymnasierne være klar til at modtage den unge. Der arbejdes bl.a. med elevtrivsel på gymnasieuddannelserne i forbindelse​ med den årlige elevtrivselsundersøgelse fra Undervisningsministeriet, i mentor- og vejlederopgaver og i klasserummet.

Sådan styrkes de gymnasiale uddannelsers positive rolle for unges læring og trivsel:

  • Tid og ressourcer til relationsarbejde. Gode relationer i skolen er en af de absolut vigtigste beskyttende faktorer for at forebygge mistrivsel hos unge. Relationsarbejde er nødvendigt for alle elevers trivsel og skal prioriteres med tilførsel af tid og ressourcer.
  • Relationsarbejde kræver viden og opbakning. Relationsarbejde er krævende. Skolerne skal sørge for at lærerne har viden og opbakning til at arbejde med relationer og elevers trivsel.
  • Prioriter studiemiljø og arbejdsmiljø. Et godt studiemiljø for eleverne hænger sammen med et godt arbejdsmiljø for lærerne, og der bør derfor være sammenhæng i arbejdet. Det er bl.a. centralt at arbejde for inkluderende arbejdsfællesskaber både blandt lærere og blandt elever.
  • Bedre socialt taxameter. En god taxameterpolitik, der sikrer de nødvendige ressourcer, er afgørende også for trivsel. Læs også GL's taxameterpolitik.
  • Ryd op i læreplanerne. Menneskers trivsel fremmes, når de vender sig mod verden. Gymnasiets fag er et relevant omdrejningspunkt for det, men i dag er mange læreplaner overfyldte og giver for lidt plads til elevinvolvering, dialog, kritisk sans og reel forståelse af verden. Derfor skal læreplanerne forenkles bl.a. ved at fjerne kravet om, at karrierelæring og innovation indgår i alle fag.
  • Analoge og mobilfri undervisningsrum. Mobiltelefoner og anden digital teknologi tager koncentration fra undervisningen og øger pres på både elever og lærere. Derfor skal det reguleres.
  • Forny karakterskalaen. Strukturelle løsninger fjerner ikke præstationspres, men kan være en del af løsningen. Karakterskalaen skal fornys med fokus på det der positivt er opnået fremfor på mangler. Der bør desuden være mindre spring, så skalaen kan bruges mere pædagogisk. Læs også GLs politik om karakterskalaen.
  • Udbred muligheden for karakterfri undervisning. Der skal skrues ned for konkurrenceelementerne i uddannelsessystemet og mere fokus på, at målet med undervisning er læring fremfor præstation. En af vejene er at gøre mere undervisning karakterfri.
  • Ændret optagelsessystem til videregående uddannelse.  Det skal afspejle sig i optagelsessystemet til videregående uddannelse, hvor der skal sættes et loft over den karakter, der anvendes til at give adgang til uddannelser med flere ansøgere end pladser. Loftet bør max være et karaktergennemsnit på 10. Er der flere ansøgere med et karaktergennemsnit på 10 og derover, end der er pladser på uddannelsen, kan fordeling af pladserne ske med fagspecifikke tests på de enkelte uddannelser.