GL mener, at der er behov for at udvikle og regulere kunstig intelligens.
Kunstig intelligens udfordrer med stormskridt undervisnings- og uddannelsessektoren, og lærerne har i dag ikke i tilstrækkelig grad overblik over - og viden til at håndtere - de nye teknologiske muligheder.
GL mener, at der er behov for at udvikle og regulere kunstig intelligens. Teknologien skal i undervisningssammenhæng bruges, hvor det er muligt at styrke pædagogikken og didaktikken og dermed læringen hos eleverne.
GL's grundlæggende tilgang til AI-værktøjer, fx i form af ChatGPT, er, at vi som lærere må indrette os på og indtænke fænomenet i vores faglige praksis. Der forestår et massivt didaktisk udviklingsarbejde, der i sidste ende skal munde ud i nye og tilpassede læreplaner. Det er vigtigt, at udviklingsarbejdet centrerer sig om en bevidst brug af de nye AI-værktøjer i et perspektiv, der kan understøtte og fremme læring. AI må ikke blot blive en ny form for distraktion i undervisningen.
For at høste kvaliteterne i AI-værktøjer kan det være nødvendigt at anlægge et dobbeltperspektiv, som fokuserer på mere og mindre digitalisering på en og samme tid. På den ene side handler det om at tænke AI-værktøjerne ind i undervisningen, hvor de sikrer læring og høj faglighed.
På den anden side handler det samtidig om at begrænse AI-værktøjerne for at styrke de grundlæggende færdigheder i skriftlighed, og for meningsfuldt at kunne træne mundtlighed og udvikle elevernes selvstændighed, kritiske og kreative tænkning.
Sat på spidsen skal man både tænke i undervisningssituationer, hvor der slet ikke indgår digitale værktøjer (analoge lektioner) og omvendt andre undervisningssituationer, der fokuserer på anvendelsen af netop disse værktøjer (digitale lektioner).
For at skabe de bedst mulige betingelser for et trygt og sikkert læringsrum er det vigtigt, at det didaktiske udviklingsarbejde med både at begrænse og inddrage AI-værktøjer i undervisningen kommer i gang så hurtigt som muligt, så den gode og tillidsfulde relation mellem lærer og elev fortsat kan sikres.
GL har tidligere advokeret for en bedre sammenhæng mellem undervisning og prøveformer. Med fremkomsten af de seneste AI-værktøjer er afstanden mellem undervisning og prøveformer blevet så meget større, at det er nødvendigt at tænke i nye evaluerings-, prøve- og eksamensformer, der sikrer sammenhæng med den daglige undervisning og samtidig tager højde for de nye AI-værktøjer.
Arbejdet med at udvikle nye prøveformer er yderst vigtig. Først og fremmest af hensyn til værdien af studentereksamen, men også af hensyn til at sørge for fast grund under fødderne for lærere og elever, så de i god tid kan forberede sig og føle sig fagligt klædt på til prøverne. Den større skriftlige opgave (SSO) i hf-regi er et konkret eksempel på en prøveform, der med den nuværende teknologiske udvikling ikke længere er tidssvarende.
Arbejdet bør derfor prioriteres højt og sættes i gang straks, da de nuværende prøve- og eksamensformer slet ikke er udviklet til en verden med AI-værktøjer. Det behøver i første omgang ikke at være en fuldstændig omkalfatring af prøveområdet. Det kunne fx i den skriftlige dimension handle om at udvikle flere delprøver uden hjælpemidler, som der allerede nu findes eksempler på i gymnasiets fagrække.
Der forestår et stort arbejde i hele undervisningssektoren med at tilpasse undervisningsformer og undervisningsindhold til en virkelighed, hvor AI-værktøjer er tilgængelige for alle og på alle platforme.
Behovet er stort for efteruddannelse af lærere indenfor brug af AI-værktøjer i undervisningssammenhæng. Det er ikke den enkelte lærers ansvar selv at sørge for udviklingen af sin undervisningspraksis, men en opgave, som sektorens parter i fællesskab med Undervisningsministeriet må løse gennem etablerede og standardiserede tilbud om efteruddannelse. Det er nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til denne omstilling.