GL's it-politik består af en række holdninger og målsætninger til gymnasielæreres brug af it i deres arbejde. Herudover har GL en række 'gode råd' til anvendelsen af it på skolerne og i lærernes arbejde, som dog ikke er en egentlig del af it-politikken.
Udbredelsen af elektronisk kommunikation, anvendelse af elektroniske skemaændringer, rundsending af meddelelser mv. har lettet mange arbejdsprocesser, og GL anser det for en stor fordel for både lærere og administration på skolerne. Samtidig kan der dog opstå usikkerheder og tvivl om rettigheder og pligter, uenigheder om, hvorvidt man burde have læst dette eller hint . Ofte er der f.eks. forskellige platforme med hver sit kalendermodul, hvilket let kan give problemer, med mindre der er en enighed om, hvilket der bruges, og at det er opdateret.
at der i Samarbejdsudvalget/MIO aftales retningslinjer for informationspolitikken
at der i Samarbejdsudvalget/MIO aftales retningslinjer for brugen af elektronisk kommunikation, herunder hvordan det sikres, at denne sker målrettet de personer og kun de personer, som skal bruge eller er interesseret i de pågældende meddelelser og oplysninger
at der i Samarbejdsudvalget/MIO aftales retningslinjer for krav og forventninger til svarfrister på elektroniske henvendelser
at der i Samarbejdsudvalget/MIO aftales hensigtsmæssige retningslinjer for anvendelsen af forskellige platforme, som sikrer praktisk anvendelige og driftssikre it-løsninger for alle brugere.
Aftalte retningslinjer bør løbende udvikles og opdateres.
Det er GL's holdning, at virtuel undervisning, parallel undervisning, elektronisk opgaveaflevering og -retning, podcast af undervisningssituationer mv. i konkrete situationer kan være hensigtsmæssige. Men der opstår også en række problemer, der skal tages hånd om inden indførelsen. Efteruddannelse i hensigtsmæssig brug af f.eks. retteprogrammer kan være påkrævet.
Lyd- og/eller billedoptagelse af undervisningssituationer vil af langt de fleste blive opfattet som en væsentlig ændring af vilkårene for undervisningens gennemførelse. Optagelse kan ofte medføre en ændring i undervisningens karakter, hvilket gør, at der ufravigeligt må kræves udtrykkeligt samtykke fra de deltagende, før noget sådant iværksættes.
at iværksættelse af virtuel undervisning og obligatorisk elektronisk aflevering kun kan indføres efter konkret lokal aftale
at elektronisk lagring af undervisningssituationer kun kan gennemføres med de deltagendes udtrykkelige samtykke
at videregivelse af en elektronisk lagret undervisningssituation kun kan ske med udtrykkeligt samtykke fra læreren
at en kommerciel udnyttelse af elektronisk lagrede undervisningssituationer kun kan finde sted efter aftale med og en økonomisk kompensation til læreren.
Anvendelsen af it i såvel undervisningen som ved andre aktiviteter er nu en så integreret del af gymnasielærerjobbet, at arbejdet ikke kan udføres hensigtsmæssigt, med mindre lærerne på et hvilket som helst tidspunkt i deres arbejdstid har uhindret adgang til en pc. It-anvendelsen er nært knyttet til mulighederne/kravene for kommunikation med andre, opsøgning af netbaserede informationer mv.
at alle lærere tilbydes (evt. lån af) fuldt arbejdsgiverfinansieret, tidssvarende it-udstyr
at alle lærere tilbydes en fuldt arbejdsgiverfinansieret netadgang med en tidssvarende båndbredde fra hjemmet
at afvise ethvert forslag fra arbejdsgiveren om ansattes medfinansiering via bruttolønsordninger o.l. af basale nødvendige arbejdsredskaber som en tidssvarende pc og en netopkobling med en tidssvarende båndbredde
at skolen indretter et passende antal it-arbejdspladser med netadgang til lærerne
at undervisningslokalerne udstyres med apparatur svarende til de forventninger, som skolen har til it-anvendelsen i undervisningen.
I forbindelse med en arbejdsgiverfinansieret netadgang fra hjemmet har lærerne bl.a. mulighed for at holde sig orienteret om meddelelser fra ledelse, kolleger og elever, og mange lærere vil sikkert også gøre brug af dette på tidspunkter, som ligger uden for normal arbejdstid. Men det må være ufravigeligt, at der ikke fra skolens side stilles formelle krav til de ansatte om f.eks. at tjekke skemaændringer, e-mails, hjemmesider eller andet uden for normal arbejdstid (mandag-fredag, kl. 8-16).
Indførelse af nye programmer, opdateringer og nye systemer bør altid følges af et tilbud til de ansatte, som skal bruge den pågældende software, om tilstrækkelig efteruddannelse i arbejdstiden. Det vil være sjældent, at alle lærere på en skole vil have samme behov for efteruddannelse, hvorfor der bør være en vifte af tilbud.
Skolen skal sikre, at de pc'ere, som stilles til rådighed for lærerne, er udstyret med licenser og abonnementer til de programmer, som lærerne skal anvende i arbejdsmæssig regi.
at skolen sikrer, at pc'ere, som stilles til rådighed for lærerne, er udstyret med licenser og abonnementer til de programmer læreren anvender i arbejdsmæssig sammenhæng
at lærerne sikres indflydelse på, hvilket programmel der anvendes på skolen
at alle lærere tilbydes en tilstrækkelig efteruddannelse i arbejdstiden ved indfasning af nyt programmel, herunder ved opdateringer. Det er nødvendigt at være opmærksom på, at lærerne kan have forskellige behov
at skolen sikrer, at lærerne oplever en kendt brugergrænseflade – uanset de måtte arbejde på forskellige maskiner
at skolen tilser, at oplysninger som skemaændringer og andre 'alle'-meddelelser mv. nemt og hurtigt kan ses på maskiner, f.eks. på lærerværelset
at lærerne har adgang til nødvendig teknisk og pædagogisk support, som sikrer stabile og driftssikre arbejdsredskaber.
Med hensyn til maskiner på skolen bør det sikres, at disse enten starter i en standardopsætning, eller at den enkelte lærer har en personlig opsætning, som starter ved lærerens indlogning.
E-mails og lignende er for rigtig mange en lettelse i dagligdagen, da kommunikationen kan foregå på det tidspunkt, hvor man selv har tid og lejlighed uden et absolut krav om, at dem man kommunikerer med, deltager på præcis samme tidspunkt.
GL anbefaler derfor:
at man udvikler en kultur på skolen, hvor alle er meget bevidste om til hvem, hvilke mails sendes. Det kan være fornuftigt, at der oprettes en række distributionslister, f.eks. for alle team, alle lærere for en klasse, de forskellige faggrupper, udvalg osv. som alle lærer at bruge
at det diskuteres og afklares, at tonen og formuleringer i mails er ordentlig og med respekt for modtageren.
at forventninger til svartider drøftes, herunder også svar på mails sendt om aftenen, i weekenden eller på helligdage.
at der bevidst arbejdes med, at antallet af steder med relevant information minimeres, at der er let adgang fra én postkasse til andre, som man måtte have brug for at se i, og at der ikke kræves indlogning mv. i flere programmer.