Undersøgelse

Medlemsundersøgelse om sommereksamen 2023

​​​GL gennemførte i slutningen af juni 2023 en medlemsundersøgelse om sommereksamen.

Om undersøgelsen

​​​GL gennemførte i slutningen af juni 2023 en medlemsundersøgelse om sommereksamen. Ca. 3.000 gymnasielærere på tværs af de gymnasiale uddannelser deltog i undersøgelsen.

Hent hele medlemsundersøgelsen (2023)

GL’s Eksamensundersøgelse 2023

På de treårige uddannelser er sommereksamen 2023 den første ordinære og fuldt indfasede sommerprøvetermin efter Gymnasiereform 2017. Overordnet er der med reformen fra 2017 indført flere prøveaktiviteter i alle uddannelserne. Det gælder både for de ordinære prøver, men også antallet af årsprøver. Placeringen af nogle af prøverne er desuden ændret. Det betyder, at der er tale om en eksamensperiode, der samlet set er anderledes end tidligere.

GL har derfor lavet en undersøgelse af sommereksamen for at få viden om, hvordan ændringerne påvirker gymnasielærernes arbejde. Fokus har især været på en generel undersøgelse af arbejdsbelastningen, herunder også spørgsmål om eksamen i SRP, SOP og EOP samt årsprøver og skriftlig censur. Det er GL’s ønske, at undersøgelsens resultater kan bruges til at skabe en bedre balance i arbejdsbelastningen og derigennem øge kvaliteten i de gymnasiale uddannelser. I resultaterne af undersøgelsen ses det, at ændringerne fra 2017-reformen slår igennem med negative konsekvenser for afviklingen og kvaliteten af prøveterminen. 

Det drejer sig om:

  1. Forøgelse af- samt skæv fordeling af arbejdsbelastningen

  2. Prøven i SRP, SOP og EOP

  3. Den skriftlige censur

Brev fra GL's tidligere formand

GL udsendte et brev til tillidsrepræsentanterne, hvor GL’s tidligere formand Tomas Kepler opfordrede til lokal dialog, men også foreslog konkrete "fikspunkter" for dialogen - dvs. en slags indgange til de fælles drøftelser.

Brevet kan deles på skolen og bruges som udgangspunkt for en snak om planlægning og belastning i forbindelse med eksamen. 

Her kan du se brevet

Har du spørgsmål til analysen?