Langvarig sygdom

Her finder du information om kontakt med kommunen, sygedagpenge, delvis raskmelding og andre vigtige forhold, når sygdommen strækker sig over længere tid.

På denne side finder du:

  • Information om kommunens opfølgning og sygedagpenge.
  • Tjekliste og forberedelse til møder med kommunen.
  • Vejledning om dine rettigheder, herunder aktindsigt, afgørelser og klagemuligheder.

Hvad sker der, når du er syg i længere tid?

Det er kommunen, der har ansvaret for at få belyst din samlede situation, når du er syg over længere tid. Du ved dog bedst, hvorledes sygdom eller handicap påvirker dig i hverdagen. Derfor indleder kommunen et samarbejde med dig i forhold til at få alle relevante oplysninger i sagen. Dette gøres via løbende personlige samtaler med dig. Enten via telefonisk opfølgning, eller ved at du bliver indkaldt til samtaler med sagsbehandler i sygedagpengeafdelingen.​

Sygedagpengene kan maximalt udbetales i 22 uger. Når udbetaling af sygedagpenge har varet i 22 uger (plus de 30 dage, arbejdsgiver er forpligtet til at betale, kaldet arbejdsgiverdage) vil revurderingstidspunktet indtræde. Kommunen skal inden udløb af de 22 uger tage stilling til, hvad der videre skal ske i forhold til din sygemelding.​​​

Læs mere om sygedagpenge

​​​Tjekliste til dig, der er syg i længere tid

Hvis du er syg i længere tid, er det vigtigt, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:

  • Er det aftalt, hvordan og med hvem på din arbejdspladsen, at du har kontakt med under dit sygeforløb?

  • Er du forberedt på kommunens sygedagpengeopfølgning?

Inden dit møde med kommunen

Når du indkaldes til den kommunale opfølgningssamtale, er det en god ide, at du forbereder dig til dette møde. Kommunens opgave er – løbende – at afdække din situation. Kommunen skal forholde sig til din konkrete situation, og den skal løbende vurdere, hvilke tiltag og evt. relevante tilbud om støtte, der med fordel kan iværksættes for at hjælpe dig bedst og hurtigst frem til en raskmelding.

Du har selv et ansvar for at få oplyst kommunen om din situation. Vurdér hvilke oplysninger, du synes, det er relevant at give sagsbehandleren, så vedkommende får det rette billede af din helbredsmæssige situation. Det kan være læge- eller behandlingsaftaler, helbredsmæssige symptomer, hvordan du tackler dine symptomer etc.

Sådan forbereder du dig til møderne

Her er nogle spørgsmål, det kan være relevant at bruge i din forberedelse til møderne:

  1. Hvordan ser dit arbejdsliv ud?
  2. Hvad er vanskeligt for dig arbejdsmæssigt at klare lige nu?
  3. Hvad skal der til for, at du måske gradvist kan vende tilbage til arbejdet?
  4. Hvis du ikke er i arbejde, hvad skal der så til for, at du evt. kunne starte gradvist op i en arbejdspraktik?
  5. Hvad er der konkret sket siden sidste samtale med sagsbehandleren?

Dette er blot nogle af de oplysninger, der vil være gode at forberede sig på inden mødet med kommunen. Tag en huskeseddel med, så du ikke i farten glemmer vigtige budskaber.

Selve mødet med kommunen

Under mødet med sagsbehandleren kan der blive anvendt en lang række af begreber og lovgivningsregler, som kommunen bruger. Du forventes ikke at kende til alle disse begreber og regler. Så er du i tvivl om, hvad det betyder for dig, så bed sagsbehandleren om at forklare dette nærmere.

Sagsbehandleren vil under mødet sørge for at få oplysninger om din situation, hvorfor det er godt at være forberedt.

Det er helt ok – og anbefalelsesværdigt – at bede om en opsummering af de aftaler, I har lavet undervejs i samtalen. Det er også ok at bede om kopi af de notater, der udfærdiges efter jeres samtale.

Hvad skal du være opmærksom på?

  1. Du har ret til aktindsigt i de oplysninger, kommunen har om dig.
  2. Kommunens svarfrister skal altid fremgå på kommunens hjemmeside. Ellers spørg efter dem.
  3. Orientér dig om, hvilke tidsfrister kommunen giver til dig for at svare tilbage på kommunens henvendelser.
  4. Skal du skrive til kommunen, og kender du ikke sagsbehandlerens navn eller mailadresse, så skriv til kommunens hoved-mailadresse sammen med en beskrivelse af din situation.
  5. Bed altid om at få skriftlig besked fra kommunen.
  6. Får du en mundtlig afgørelse, husk da altid at bede om at få den på skrift også.
  7. Kommunen er forpligtet til skriftligt at oplyse dig om dine klagemuligheder og klagefrister.

Når kommunen sender dig en afgørelse, er det af stor betydning, at du kan dokumentere, hvilken dato du har modtaget afgørelsen. 

Hvordan sender kommunen din afgørelse?

  1. E-boks-besked – kommunen forventer, at du har afgørelsen samme dag
  2. Med almindeligt brev – kommunen forventer, at du har afgørelsen efter 6 dage (Gem gerne kuverten for at kunne dokumentere, hvornår brevet er stemplet)
  3. Sendt med quickpost – kommunen forventer, at du har afgørelsen efter 2 dage (Gem gerne kuverten for at kunne dokumentere, hvornår brevet er stemplet)

Der er 4 ugers klagefrist over kommunale afgørelser. Men forud for en afgørelse kommer der en partshøring, hvor du har mulighed for at indgive kommentarer til kommunens påtænkte afgørelse.

Det er ok at udarbejde en kort, foreløbig klage, når afgørelsen er modtaget hos dig. Men husk, at dine yderligere uddybende klagekommentarer skal være sendt til kommunen, inden klagefristen på de 4 uger er udløbet.

Sker der nyt i dine situation, har du pligt til at informere kommunen om dette med det samme.​

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om længerevarende sygdom.

Har du brug for at tale med en rådgiver?

​Har du brug for mere information om sygdom eller behov for rådgivning, kan du kontakte GL's socialrådgiver Lisbeth Ring Pedersen på tirsdage og torsdage kl. ​09-12.​​​​​