På denne side finder du:
- Vejledning om sygemelding og dokumentation, samt hvad arbejdsgiveren kan kræve ved kortvarig sygdom.
- Regler for sygdom i forbindelse med ferie, og hvordan du tidsregistrerer sygdom.
- Ofte stillede spørgsmål og rådgivning, herunder kontaktoplysninger til GL’s socialrådgiver.
Hvordan melder jeg mig syg?
Du skal hurtigst muligt give skolen besked om, at du er syg og ikke kan komme på arbejde. Hvis der på din skole er konkrete anvisninger om, hvordan man skal sygemelde sig, skal disse følges. Det kan eksempelvis være, at du skal sende en mail eller ringe til en bestemt person indenfor et bestemt tidsrum. Når du har givet meddelelse om sygdom, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg.
Hvad kan min arbejdsgiver kræve af mig, når jeg er syg?
Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at du er syg, men det er ikke et krav, at arbejdsgiveren får oplyst, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver betaler lønnen de første 30 sygedage. Herefter modtager du fortsat fuld løn under sygdommen, mens din arbejdsgiver kan søge kommunen om udbetaling af sygedagpengerefusion. Er du syg i længere tid, skal du læse om reglerne på vores side om langvarig sygdom.
Sygdom før eller under ferien
Det kan jo ske, at du bliver syg eller kommer til skade lige før eller under din ferie. I ferieloven findes reglerne for hvilke muligheder du har for at holde din ferie på et senere tidspunkt.
Hvis du bliver syg før din ferie
Hvis du bliver syg, før din planlagte ferie begynder, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder din ferie. Sygdom op til og ind over ferien er en feriehindring, og du kan holde ferie på et andet tidspunkt efter aftale med din arbejdsgiver.
Du skal sygemelde dig på normal vis og følge arbejdspladsens retningslinjer.
Hvis du bliver syg under din ferie
Bliver du syg under din ferie, har du ret til erstatningsferie. Du kan dog ikke få erstattet de første 5 sygedage.
Du skal give din arbejdsgiver besked om din sygdom på 1. sygedag. Du må ikke vente til fem dage inde i din sygdom, da karenstiden først starter på det tidspunkt, hvor du giver din arbejdsgiver besked.
Hvordan tidsregistrerer jeg sygdom?
Gymnasielærere er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om, at månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom. Den arbejdstid, der skulle være leveret i sygdomsperioden, medregnes i registreringen af arbejdstiden. Læreren er forpligtet til at følge arbejdspladsens retningslinjer for, hvorledes sygemeldingen meddeles skolen.
Hvis der på skolen er udarbejdet en mødeplan, der konkret angiver, hvorledes årsnormens 1924 timer er fordelt på de enkelte dage, medregnes det planlagte timetal for fraværsdage pga. sygdom mv. Et eksempel kan være en skole, hvor lærerne ifølge mødeplanen skal være til stede 8 timer pr. dag i 42 uger, mens der ikke registreres arbejdstid i uge 42, uge 7, dagene mellem jul og nytår samt de 3 dage i påskeugen. Ved sygdom i hele uge 41 medregnes i dette tilfælde 40 timer, mens der ved sygdom i uge 42 ikke medregnes timer. Hvis der ikke er fastlagt en fuldstændig mødeplan, medregnes 7,4 time pr. dag for dage, hvor læreren har meldt sig syg, er på barsel, har barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage mv. Det er ikke afgørende, om læreren den pågældende dag skulle møde på skolen, skulle arbejdet andetsteds (fx ved censur) eller arbejde hjemme.
For deltidsansatte medregnes sygdomsperioden forholdsmæssigt. For en lærer, der er ansat i en halvtredsprocentstilling, medregnes således 3,7 timer pr. dag.
I et tidsregistreringssystem vil opgaver, der er flyttet pga. sygdom mv., indgå i tidsregistreringen på det tidspunkt, hvor de rent faktisk løses.
Hvis der er aftalt/pålagt afspadsering af merarbejde fra det foregående år på konkrete dage, har den ansatte, der bliver syg før arbejdstids begyndelse den dag, afspadseringen skulle være påbegyndt, ret til erstatningsfrihed.
Hvis der gives flere afspadseringsdage i sammenhæng, betragtes dagene som et sammenhængende hele, dvs. at afspadseringen kun suspenderes, hvis sygdommen indtræder før normal arbejdstids begyndelse på første afspadseringsdag.
Hvis der indgås en lokal arbejdstidsaftale, bør der i aftalen tages stilling til, hvorledes sygdom og evt. flyttede aktiviteter medregnes i arbejdstiden.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om kortvarig sygdom.
Har du brug for at tale med en rådgiver?
Har du brug for mere information om sygdom eller behov for rådgivning, kan du kontakte GL's socialrådgiver Lisbeth Ring Pedersen på tirsdage og torsdage kl. 09-12.
-
Lisbeth Ring Pedersen
Socialrådgiver