Pædagogisk leder

Når du ansættes som pædagogisk leder, er der en række vilkår, som arbejdsgiveren har pligt til at oplyse om. På denne side har vi samlet en huskeliste med de vigtigste forhold, du bør være opmærksom på, når du skal ansættes som pædagogisk leder.

På denne side finder du:

  • Information om ansættelsesvilkår ved ansættelse som pædagogisk leder.
  • Overblik over, hvad der skal fremgå af din ansættelseskontrakt.
  • Information om løn, arbejdstid, ferie og øvrige ansættelsesvilkår.

Ansættelsesvilkår for pædagogiske ledere

​​I forbindelse med ansættelse som pædagogisk leder er der en række vilkår, der bliver omtalt nedenfor, som arbejdsgiveren skal oplyse om. Vilkårene fremgår af Ansættelsesbevisloven, som fastsætter arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Du kan læse Ansættelsesbevisloven her.

Ny lederaftale 2025

Der er indgået et nyt aftalegrundlag for chefer på uddannelses- og undervisningsinstitutioner. Aftalen er gældende pr. 30. juni 2025. Se den nye lederaftale her:

Lederaftale 2025

Er du ansat i en lederstilling før den 1. januar 2019, kan du vælge at overgå til den nye aftale. Læs 2019 lederaften her:

Lederaftale 2019

Huskeliste: Hvad skal fremgå af din ansættelseskontrakt

Her finder du en oversigt over den information, der skal fremgå af din ansættelseskontrakt.

Lønstatistik

Her kan du læse den seneste lønstatistik for ledere og chefer på den nye chefaftale:

Løn Og Lønudvikling For Pædagogiske Ledere Q4 2022 Til Q3 2024

Angivelse af at GL's overenskomst regulerer ansættelsesforholdet

Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, at det er GL's overenskomst, der regulerer ansættelsesforholdet.

Herudover kan du i forbindelse med ansættelsen fx aftale vilkår vedrørende:

  • Efteruddannelse: For eksempel det årlige omfang, og at efteruddannelsen er selvvalgt, samt at skolen betaler kursusafgift. Du kan selvfølgelig ikke nægte at deltage i efteruddannelse, du pålægges af skolen.
  • Den høje kilometersats ved tjenestekørsel.

​Du er i forbindelse med din ansættelse som leder i gymnasiesektoren altid velkommen til at kontakte GL's sekretariat.

Har du brug for hjælp?