Sygdom og pasning

Lær mere om muligheder for frihed og løn ved pasning og hospitalsindlæggelse af sygt barn eller pårørende, samt hvilke regler der gælder for dokumentation herunder.

På denne side finder du

  • Betingelser og rettigheder for økonomisk dækning til forældrene i forbindelse med barnets 1. og 2. sygedag samt pasning og hospitalsindlæggelse af sygt barn

Barns første og anden sygedag

Ansatte i staten kan få fri (tjenestefrihed med løn) til at passe et sygt barn, mindreårigt, hjemmeværende barn på dets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnet gør det nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Afgørende er, at der er et pasningsbehov, der ikke kan løses på anden måde.

Et barn er mindreårigt, når det er under 18 år og hjemmeboende, når det opholder sig hos sin biologiske mor/far, adoptivforældre, en forældre, der har samværsretten eller en ansat, der har forældremyndigheden mv. 

Ved barnets 1. sygedag forstås barnets 1. reelle sygedag. Ved barnets 2. sygedag forstås den kalenderdag, der ligger i forlængelse af 1. sygedag. En ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag uanset om vedkommende har holdt fri på barnets 1. sygedag. Hvis begge forældre er ansat som gymnasiale lærere, kan dagene således deles imellem dem, sådan at den ene af forældrene holder 1. dag, og den anden holder 2. dag.

Ansatte ved Sankt Annæ Gymnasium, er ansat under det kommunale område, og har efter gældende aftale også ret til barnets 2. sygedag.

Spørgsmål og svar om pasning af sygt barn

Læs spørgsmål og svar i forbindelse med økonomisk dækning ved pasning af syge børn samt børn under 18 år.

​Hospitalsindlæggelse

Under barselsorloven
Bliver et barn hospitalsindlagt inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen i en del af orlovsperioden, hvor man har ret til fuld løn, har man ret til at forlænge orlovsperioden med fuld løn svarende til indlæggelsesperioden. Orlovsperioden kan for begge forældre højst forlænges i 3 måneder tilsammen, og det er en betingelse, at forældrene ikke genoptager arbejdet i indlæggelsesperioden. 

Retten til at forlænge orlovsperioden gælder ikke fædreorloven, adoptanters ret til 2 ugers samtidig orlov, samt ej heller farens særlige ret til løn i 2 uger, selv om forældreorloven forlænges.

Hvis man genoptager sit arbejde i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse, udsættes den resterende del af orlovsperioden. Det er her en betingelse, at man ophører med arbejdet ved barnets udskrivelse, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen/modtagelsen.

Børn under 14 år
I forbindelse med hospitalsindlæggels af børn under 14 år har forældre ret til fravær med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder. Tilsvarende gælder, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

Hvis begge forældre er ansat i staten, kan den samlede fraværsperiode med løn højst udgøre 5 dage for forældrene tilsammen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til sygdom og pasning af sygt barn? Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os.