Opsparing af frihed

På denne side kan du læse om, hvordan du kan opspare særlige feriefridage og merarbejde og veksle dele af din pensionsindbetaling til frihed.

På denne side finder du

  • Regler og rettigheder i forbindelse med opsparing og afholdelse af feriefridage
  • Information og råd om pension og fritvalgsordning

Opsparing af særlige feriefridage og merarbejde

Du kan vælge at opspare dine særlige feriedage og op til 8 dages godkendt merarbejde til senere brug. I alt kan du opspare op til 15 dage.  

Du har ret til at afholde op til 8 af de opsparede dage om året – og højst 2 sammenhængende dage ad gangen. Afholdelse aftales med din leder. Hvis du ønsker at holde flere dage i træk eller mere end 8 dage på et år, kræver det også aftale med lederen.  

Den opsparede frihed kan afvikles både som hele dage og som timer.  

Du kan også vælge at få den opsparede frihed udbetalt, hvis du aftaler det med din leder.  

Ved fratrædelse vil eventuelle opsparede dage blive udbetalt.  

OBS: Vil du opspare dine særlige feriedage, skal du hvert år give besked senest 1. september. 

Pension og fritvalgsordning

Du kan vælge, hvad du vil med den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 pct. 

Du kan således vælge, at i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales beløbet helt eller delvist som løn eller indbetales helt eller delvist af ansættelsesmyndigheden til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen.

Spørgsmål og svar om pension og fritvalgsordning

Opsparingsordningen

Pensionskassen skal administrere opsparingsordningen. Opsparingen kan hæves, når det passer dig, dog max. fire gange i livet og minimum 20.000 kr. ad gangen. Indbetalingen til ordningen sker med almindelig beskatning, så når pengene hæves, er det skattefrit. Der skal dog betales kapitalafkast på opsparingen, så de skatteregler, der gælder for den normale pensionsordning, gælder ikke her. 

Læs mere i Akademikerpensions information om pauseopsparing:

AlfaPauseopsparing - AkademikerPension