Faglig kompetence

For at blive fastansat gymnasielærer skal du have undervisningskompetence, der omfatter både faglig og pædagogisk kompetence i de fag, du underviser i. Her på siden kan du læse om kravene til faglig kompetence.

På denne side finder du:

  • Krav til faglig kompetence for gymnasielærere.
  • Særlige regler for tekniske og erhvervsrettede fag.
  • Svar på ofte stillede spørgsmål.

​Faglig kompetence

Faglig kompetence i et eller flere fag i den gymnasiale fagrække er en forudsætning for at blive fastansat gymnasielærer. Reglerne er fastsat i gymnasieloven (se §56 i Lov om de gymnas​iale uddannelser). Du har faglig kompetence, når du har bestået din kandidateksamen ved et universitet i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Din uddannelse skal derudover have en faglig og metodisk bredde og dybde, der er beskrevet i de faglige mindstekrav.

Læs de faglige mindstekrav her

Læs Lov om de gymnasiale uddannelser her

Pædagogisk kompetence

Den pædagogiske kompetence får du ved at gennemfø​re det gymnasiale pædagogikum. Pædagogikum ​er en ​vekseluddannelse, der i udgangspunktet gennemføres som en del af det første års fastansættelse.

Læs mere om pædagogisk kompetence .​

Faglig kompetence i tekniske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske fag

Inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fa​g kan du desuden få faglig kompetence ved at supplere en professionsbacheloruddannelse med relevant videre- og efteruddannelse samt eventuelt relevant fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Du skal således stadig i det enkelte undervisningsfag have et fagligt niveau, der opfylder de faglige mindstekrav i faget, og som mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet og har et omfang på 120 ECTS-point på centralfagsniveau eller 90-120 ECTS-point på sidefagsniveau.

Hvis du skal undervise i de erhvervsrelaterede fag, skal du desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring for at få tildelt faglig kompetence.​

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om regler og retningslinjer for de faglig kompetence.

Hør podcastafsnittet "Kampen om kompetencekrav"​

​​​​​​​​​​​​For at kunne undervise i gymnasiet skal man have de nødvendige faglige og pædagogiske kompetencer. Undervisningsministeriet fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Senest konstaterede ministeriet ved et tematisk tilsyn i 2019, at reglerne blev overtrådt i flere tilfælde.

Men hvorfor er det så svært for nogle skoler at leve op til kompetencekravene til lærerne, og hvilke konsekvenser kan det få for undervisningen og for den enkelte lærer?  Hør vurderingerne fra GL's uddannelseskonsulent​ Morten Bayer i podcasten "Kampen om kompetencekrav"​​.

Hør podcastafsnittet på SoundCloud

Har du brug for hjælp?