Sådan bliver du gymnasielærer

Her kan du læse om kravene til at blive gymnasielærer, herunder pædagogikum og de faglige kompetencekrav.

På denne side finder du:

  • Vejledning til at blive gymnasielærer
  • Krav til faglige og pædagogiske kompetencer 
  • Vurdering af kompetencer og ministeriets vejledning

​​​​​​​​​​​​​​​​​​Hvordan bliver jeg gymnasielærer​​​​​​​?​

For at blive gymnasielærer skal du:

  1. ​​Gennemføre en kandidatuddannelse, helst med to fag, som skal kvalificere til undervisning i de gymnasiale uddannelser (læs herunder om faglige mindstekrav).
  2. Derefter skal du søge ansættelse ved en gymnasial uddannelse.
  3. Som ny gymnasielærer skal du gennemføre pædagogikum (med fuld løn) for at supplere din faglige kompetence med pædagogisk kompetence.
Lærerkompetencer

Krav til din faglige kompetence

En vigtig forudsætning for høj kvalitet i gymnasieuddannelserne er, at lærerne har de rette kvalifikationer. For at blive gymnasielærer skal du opfylde de faglige mindstekrav til gymnasielærere. ​For hvert gymnasiefag findes en beskrivelse af de faglige mindstekrav, som en universitetsuddannelse skal opfylde for at kunne give faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser.

Læs om retningslinjer for universitetsuddannelser her.

​​​​​​​​​​​
Krav til lærernes kompetencer indebærer:
  • Alle lærere, der underviser i gymnasiet, skal have undervisningskompetence. Kun i få beskrevne tilfælde kan kravet fraviges.
  • Undervisningskompetencen udgøres af to elementer; faglig kompetence og pædagogisk kompetence.​
  • Faglig kompetence​ tildeles af skolens leder inden for de gældende regler om påkrævet uddannelse, og ministeriet fører tilsyn i forbindelse med pædagogikum.
  • Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre pædagog​ikum​.

Læs mere om pædagogisk kompetence.

Læs mere om faglig kompetence.

 

Det er skolens leder, der, på baggrund af lov om de gymnasiale uddannelser, pædagogikumbekendtgørelsen og reglerne om faglige mindstekrav, har ansvaret for at tildele faglig kompetence i forbindelse med lærerens fastansættelse. Hvis skolens leder er i tvivl, om kravene til faglig kompetence er opfyldt, bør der ske henvendelse til Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som vil foretage en vejledende kompetencevurdering.​​​

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp?