På denne side finder du:
- Hjælp til kompetenceafklaring.
- Konkrete værktøjer til sporskifte og karrieresparring.
- Inspiration til karrieremuligheder.
Kompetencer kommer til udtryk, når faglige kvalifikationer og menneskelige egenskaber mødes i hensigtsmæssige handlinger,
Dine kompetencer
Det er vigtigt, at du holder dine kompetencer ved lige. Uanset hvordan dit arbejdsliv former sig. Og det er vigtigt, at du har et godt kendskab til dine kompetencer og kan sætte ord på dem. Det øger din jobsikkerhed og din tryghed i arbejdslivet.
Kompetencer er både faglige og formelle. Det er din universitetsuddannelse, pædagogikum og anden formel uddannelse. Kompetencer er også færdigheder og erfaringer fra tidligere jobs, fra dine år som underviser og fra alt det andet, som du har beskæftiget dig med i arbejdslivet og i privatlivet. Det er de personlige, relationelle og sociale kompetencer.
Som gymnasielærer har du en lang række faglige, personlige og sociale kompetencer, som du bruger hver eneste dag. Når du står overfor eleverne, og når du løser andre opgaver i dit job. Kompetencerne er relevante og nødvendige i dit job som lærer, i andre jobfunktioner, andre sektorer og brancher indenfor og udenfor gymnasiesektoren. Det gælder fx, hvis du er en erfaren gymnasielærer og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur, der ønsker at blive i gymnasiesektoren som fx uddannelseschef. Kompetencerne er også relevante, hvis du vil skifte branche og søge job som den nye koncept- og projektudvikler på et forlag, et mediebureau eller i kommunikationsafdelingen på et større sygehus.
Har du tænkt på alt det, du kan?
Din personlige kompetenceafklaring
Har du spørgsmål eller behov for karrieresparring, kan du altid kontakte GL. Du kan også downloade vores sporskifterværktøj se hvilke kompetencer, der er efterspurgte på de karriereveje, som tidl. gymnasielærere har valgt.
Se også en kort film om, hvordan du kan arbejde med at afklare dine egne kompetencer og oversætte dem til andre jobfunktioner og jobmarkeder.
Kompetenceafklaring
Ofte stillede spørgsmål
Har du brug for hjælp?
-
Gymnasielærerne
Sekretariatet