På denne side finder du:
- Overblik over, hvilke kompetenceudviklingsmidler du kan søge
- Information om, hvad der kan gives støtte til, og hvilke betingelser der gælder
- Viden om, hvordan og hvornår du søger – herunder særpuljen til sporskifte.
Kort om midler til kompetenceudvikling
Siden OK21 er der ved overenskomstforhandlingerne afsat midler til at udvikle statsansattes individuelle kompetencer. De midler kan du søge, hvis du er ansat som gymnasielærer. Måske er du interesseret i et ekstra sidefag, en master- eller diplomuddannelse, en vejlederuddannelse eller kompetenceudvikling, der forbedrer dine jobmuligheder uden for gymnasiesektoren. Du kan søge midler til enten at udvikle eller opdatere dine kompetencer og dermed øge din sikkerhed og mobilitet på arbejdsmarkedet.
Med fonden kan du søge om støtte til:
- Uddannelses- og kursusgebyr
- Materialer
- Transport og ophold
Du og din leder skal være enige om, at kompetenceudviklingen er en god ide, og arbejdspladsen skal medfinansiere, fx i form af dækning af (dele af din) arbejdstid eller medfinansiering af den aktivitet, der søges støtte til. Midlerne fra fonden er et supplement til de økonomiske midler, der allerede anvendes på skolen til kompetenceudvikling.
Yderligere information
Du kan læse mere på kompetenceudvikling.dk
Du er også velkommen til at kontakte kompetencesekretariatet på tlf. 33 18 69 69 eller mail info@kompetenceudvikling.dk, ligesom du som altid kan kontakte GL's sekretariat på gl@gl.org eller tlf. 33 29 09 00.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om at søge midler til kompetenceudvikling.
Har du brug for hjælp?
Kontakt vores sekretariat for rådgivning om dine muligheder for at søge midler til kompetenceudvikling.
-
Gymnasielærerne
Sekretariatet