Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Læs mere om efteruddannelse og kompetenceudvikling for gymnasielærere, herunder dine rettigheder og pligter, hvordan efteruddannelse kan tilrettelægges, og hvilken rolle MUS, tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget spiller.

På denne side finder du:

  • Overblik over, regler og rammer for efteruddannelse
  • Information om, rettigheder, pligter og betaling
  • Viden om, MUS, TR og samarbejdsudvalgets rolle.

Kort om efteruddannelse

Høj kvalitet i gymnasieuddannelserne forudsætter, at lærerne er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og opdaterede. Der stilles løbende nye krav til lærernes kompetencer. Derfor er der et stadigt behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af gymnasielærerne. Samtidig er der gode muligheder for at vedligeholde og udbygge sine kompetencer centralt i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser og dermed fastholde og rekruttere dygtige lærere.

Tillidsrepræsentanten og samarbejdsudvalget har en vigtig rolle for udmøntningen af kompetenceudvikling og efteruddannelse på skolen. Der findes en række centralt aftalte regler og retningslinjer på området, men de skal udfoldes lokalt, hvis mulighederne for kompetenceudvikling skal blive til virkelighed.

GL har udarbejdet en række undersøgelser af, hvordan efteruddannelse og kompetenceudvikling udfoldes og opleves lokalt; fx hvor mange dage en lærer typisk er af sted på efteruddannelse, hvem der godkender og betaler for kurserne, hvad der kendetegner den gode kompetenceudvikling og efteruddannelse og meget mere. 

Se den seneste undersøgelse om efteruddannelse (2021)

Gode råd om efteruddannelse til dig som lærer

  • Søg den efteruddannelse du har behov for. Hvis ikke du søger, ved ledelsen ikke at behovet er der.
  • Hvis ikke ledelsen bringer efteruddannelse op på MUS, så tag det selv op.
  • Tag flere kolleger af sted på efteruddannelse, når det er relevant. Det giver ofte bedre mulighed for at omsætte efteruddannelsen til praksis.

Hvor meget efteruddannelse har jeg ret til?

Moderniseringsstyrelsen og centralorganisationerne har indgået en aftale om kompetenceudvikling (se Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 15/6 2015). De statslige arbejdspladser og deres ansatte er ikke ens. Der er bl.a. af den grund ikke sat timer eller kroner på omfanget af kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. Der er derfor ikke en bestemt mængde, man har ret til, men institutionen er forpligtet til at have retningslinjer for indsatsen.

I begge de overenskomster der er relevante for gymnasielærere, er der særlige bilag der uddyber og præciserer kompetenceaftalens bestemmelser. I overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere vedr. gymnasieskoler mv. (GL-overenskomsten) er det bilag 4, Lønsystem og kompetenceudvikling. I overenskomsten for akademikere i staten (AC-Fællesoverenskomsten​) er det bilag 7, Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. Det fremgår her, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere. Kompetenceudvikling er således både en ret og en pligt. Kompetenceudvikling kan ske både gennem det daglige arbejde og ved deltagelse i efter- og videreuddannelse.​​​

Se hele GL-overenskomsten 2024

Se hele AC-Fællesoverenskomsten 2024

Se hele Kompetenceaftalen

GLs undersøgelser af lærernes efteruddannelse viser, at lærerne bruger i gennemsnit ca. fire - fem dage om året på efteruddannelse. Der er dog store individuelle forskelle og for den enkelte lærer forskel ​fra år til år.

Gode råd om efteruddannelse til TR og SU-repræsentanter

  • Skab gode retningslinjer for kompetenceudviklingen på skolen / institutionen, og sørg for at de er kendt blandt medarbejderne.
  • Skab gode retningslinjer for MUS, og inddrag kompetenceudvikling i retningslinjerne.
  • Overvej om der skal nedsættes et efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.
  • Skab synlighed om efteruddannelse, hvilken efter- og videreuddannelse der søges, og hvad der bevilliges.

Samarbejdsudvalget og efteruddannelse

Samarbejdsudvalget har en central rolle ift. efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår af overenskomsternes bilag om kompetenceudvikling.

Samarbejdsudvalget skal:

  1. Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats på skolen / i institutionen - herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden.
  2. Drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af
    efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.
  3. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.

Samarbejdsudvalget er ifølge aftalen ansvarlig for at foretage en årlig evaluering af arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Endelig fastslår aftalen at der - såfremt en af de lokale parter fremsætter ønske herom - skal etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under samarbejdsudvalget.   

Der findes et særligt Kompetencesekretariat som kan give den enkelte institution rådgivning og økonomisk støtte til at arbejde med kompetenceudvikling. Rådgivningen fra Kompetencesekretariatet er gratis for skolerne. Du kan læse mere om rådgivningstilbuddet her: 

Kompetencesekretariatet

Gode råd om efteruddannelse til ledelsen

  • Lad kompetenceudvikling være et centralt emne i SU-arbejdet.
  • Planlæg efteruddannelse fra årets start, og skab plads i opgaveporteføljen. Alle lærere har jævnligt behov for kompetenceudvikling.
  • Skab plads i skemaet til efteruddannelse. Selvom der er plads til efteruddannelse i årets opgaveportefølje, kan det kræve ledelsesopbakning og administrativ støtte at få plads i hverdagen.
  • Tag efteruddannelse op på MUS.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om efteruddannelse.

Har du brug for hjælp?

Kontakt vores sekretariat for rådgivning om dine muligheder for efteruddannelse.